Hjem Sind og psyke Ensomhed

Gi dig til og hjælp (2)

Redigeret 5 november, 2010, 12:29 i Ensomhed
forsættelse.................

Klarede mig igennem uddannelsen og blev herefter ansat et sted, hvor jeg kort tid efter blev fyret uden grund. Havde fagforeningen på nakken af dem, og jeg havde mit på det rene, men det gav virkelig endnu et hak i selvtilliden. Jeg gik herefter hjemme længe. Ca. 1 år.
Mit kærlighedsliv har gennem hele mit liv været meget forvirrende. Har haft rigtig dårligt selvværd og selvtilliden har heller ikke været der. Har set rigtig mange fyre igennem årene og det har altid gået i vasken. Har mødt rigtig mange, som har behandlet mig rigtig dårligt, selvom jeg har prøvet at give det aller bedste i mig.
Den dag i dag har jeg fast arbejde som assistent. Er ikke rigtig glad for mit arbejde og føler at jeg vil noget andet i mit liv, men ved bare ikke hvad. Jeg føler mig ekstremt alene og søger efter kærligheden, men det er som om at hver gang jeg prøver at springe ud i det og det ikke går, så får jeg det dårligere og dårligere. Og hver gang det går en smule godt, har jeg lyst til at trykke på en knap, så jeg kan forblive i nuet med ham jeg sidder og har det godt sammen med. Men det går i vasken igen.
Kan ik holde ud til at være alene og når jeg er sammen med andre, så føler jeg mig også alene. Er konstant rastløs og venter på at der skal ske noget. Det er ulideligt. Føler en ekstrem ensomhedsfølelse og er bange for verdenen. Har lige gået 1 måned sygemeldt på mit arbejde, men er startet op igen, men føler virkelig ik at jeg slår ordentligt til og har bare mest af alt lyst til at være hjemme.
Flere gange har jeg tænkt tanken at jeg ikke har haft lyst til at vågne op igen, når jeg lægger mig selv til at sove. At jeg ikke ved hvor jeg skal starte med at tage fat om mine problemer og hvordan jeg bryder denne onde cirkel. Har ikke lyst til at starte på antidepressiv igen, fordi jeg føler at det er at lægge låg på de ting jeg går og tumler med og jeg derfor ved at det vil blusse op igen på et tidspunkt - har jo været i den situation.
Jeg har virkelig lyst til at flygte. Sige mit job op. Prøve at starte på en frisk et andet sted, men ved jo også godt at dette ikke vil hjælpe mig med mine problemer. Der er så mange andre følelser og tanker inde i mig selv, som jeg har lyst til at få styr på, men det er svært at beskrive og forklare det hele, når der er så meget kaos oppe i hovedet.
Jeg har mistet lysten til at komme ud og have det sjovt. Sidder tit hjemme og går sjældent i byen. Som om jeg sidder og venter på at nogen kommer og reder med. Aer mig på kinden, i mit hår, giver mig følelsen af at være elsket, troen på livet, at det hele flasker sig, fordi han altid vil stå ved min side.
Har lyst til at løbe til verdens ende imens jeg skriger alle negative tanker og følelser ud af kroppen.

Håber nogen kan give noget respons

Kommentarer

  • Kære Blomst

    Jeg kan genkende alt, hvad du skriver.

    Du har meget bevidsthed omkring din opvækst og de følgevirkninger, den har haft. En sådan barndom sætter sine spor.
    Når man ikke oplever en grundlæggende sund tilknytning i sin opvækst, så medfører det bl.a. den indre ensomhedsfølelse og manglende evne til tilknytning til andre mennesker. Omvendt kommer også tendensen til at drukne fuldstændigt i et andet menneske, hvis der så endeligt er én at knytte sig til.
    Det betyder, at der er mange ting i den sociale udvikling, man simpelthen ikke har lært. For det er ikke nok, at man rent intellektuelt ved, hvordan man skal begå sig. Man skal også have følelserne med sig, så omgangen med andre mennesker bliver noget posititivt og energigivende og drevet af lyst og glæde.

    Det er klart, at medicin ikke kan løse disse problemer. Det kan ikke skabe en bearbejdelse af de følelser, du har haft som barn og det kan ikke give dig den følelsesmæssige forståelse og den nye følelsesmæssige læring, du har brug for.
    Derfor hjælper det selvfølgeligt heller ikke at flytte og starte forfra. Nissen flytter altid med, som man siger.

    Dertil kommer, at du har valgt et omsorgserhverv. Det er rigtigt svært, når man ikke selv har fået omsorg. Det bliver en energimæssig underskudsforretning, fordi du reelt ikke har meget godt at give af, når du ikke selv grundlæggende er blevet fyldt op med noget godt.

    Det kan føles som om, man går med et tomt hul indeni sig. Men i virkeligheden er det faktisk slet ikke tomt - det er bare blevet fyldt med en masse skidt i stedet for noget godt. Alt det skidte skal ud først og derefter kan du begynde at tage nyt godt ind.

    Det er en langvarig og følelsesmæssig hård proces. Den kan du ikke klare alene. Derfor er første skridt professionel behandling. Hvilket formentligt vil sige et terapiforløb, der strækker sig ud over de 10-11 behandlinger, man kan få gennem sygesikringen.

    Det var så den barske side af det. Den positive side er, at man kan heles, hvis man får den rigtige hjælp og de rigtige livsvilkår.

    Jeg har aldrig selv kunne indgå i sunde relationer, for jeg havde simpelthen ikke udviklet de fornødne sociale kompetencer - men jeg havde udviklet en masse inkompetence! Jeg kunne heller ikke skabe vedvarende relationer på venskabsplan (bortset fra en enkelt veninnde). Jeg havde kæresteforhold, hvor jeg (lige som du) ville stoppe tiden og leve i en boble, hvor jeg kunne blive fyldt op. Det var meget usundt, ved jeg nu.
    Mit terapiforøb har forandret mit følelsesliv og mit tankemønster fuldstændigt. De negative følelser er bearbejdede og derfor er jeg nu også i stand til at rumme de positive, så tomrummet er fyldt op. Jeg har lært at mærke mine grænser og sætte mine grænser (meget væsentligt) og lytte til mig selv, så jeg kan sørge for at få dækket mine behov på en sund måde. Nu kan jeg skabe relationer på mine egne betingelser og indgå i den type sunde relationer, jeg tidligere savnet så meget. Jge har fået et netværk, hvor jeg får dækket mine behov og hvor der er en følelse af samhørighed, jeg ikke havde troet, at jeg skulle opleve.

    Jeg var 43 år, inden jeg begyndte i terapi. Det er 6½ år siden og mit liv er blevet helt anderledes og så meget bedre i dag, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig, at det ville blive. Så jeg er ikke i tvivl om, at du også kan få det meget, meget bedre - med den rigtige hjælp.

    Mange hilsner Helene
  • Kære Helene...
    Tusinde tak for dit svar. Var rigtig dejligt at få noget godt respons.
    Men ja, jeg er meget bevidst om hvordan min barndom har været og samme tid ved jeg osse hvad jeg selv gerne vil give videre. Både til mine venner, min kommende kæreste/mand og børn.
    Ikke fordi jeg er kold og kynisk, er faktisk et meget omsorgsfuldt menneske, er dog bare altid bange for at jeg ikke gør tingene godt nok og bruger rigtig meget energi på at tænke på andre, frem for mig selv. Og det er helt rigtigt det du beskriver, at når jeg så møder én, så har man lyst til at drukne sig i personen. Samme tid har jeg utrolig svært ved at skabe tillid til de mennesker omkring mig og jo mere tiden går, jo mere har jeg fået lyst til at sorterer de mennesker fra, som svigter mig. Også selvom det måske godt kunne være noget man kunne se igennem fingerne med.
    Det at kunne have følelserne med sig, tror jeg du har helt ret i. Men den energi, som det kræver at arrangagere sig, synes jeg er virkelig hårdt. Kan ik overskue ret mange ting af gangen og når jeg er på arbejde, bruger jeg ekstremt meget energi. Så meget, at jeg ikke kan overskue andet end at sove, stå op, tage på arbejde og hjem igen for at sove (arbejder aftenvagt). For som du selv skriver, så er det rigtig svært at kunne gi så meget omsorg videre, når man selv har det skidt. På et tidspunkt kunne jeg også bare mærke at jeg fik nok. Græd lige så snart jeg kom hjem fra arbejde. havde ikke nogen jeg kunne læsse af på når jeg kom hjem og følte at jeg gav og gav og gav, men fik ik noget igen, derfor sygemeldte jeg mig. Er startet op på fuld tid igen, men kan mærke at lysten slet ik er der til at arbejde endnu og så er det hårdt at sige "Ja, det går fint..." når folk spørg hvordan det går. For i bund og grund handler det nok om at jeg måske burde finde et andet erhverv, men når jeg sidder og tænker hvad jeg ellers har lyst til at lave, så kan jeg ik finde den rette hylde. Lysten er til at videruddanne mig, men samme tid tror jeg bare heller ikke at det er smart, når jeg ik har overskudet, samt økonomien til det, så føler at jeg er låst fast og ikke kan komme videre lige nu.
    Har gået til psykolog 14 gange i alt, men det var med meget spredte mellemrum, så føler ikke det varså optimalt, som det måske kunne blive. Men selvfølgelig har det hjulpet mig at jeg har sat ord på mine tanker, men har bare ikke fået nogen bestemte redskaber at kunne arbejde med.
    Synes det er rigtig sejt at du er kommet ovenpå igen. Det kræver tid og overskud. Det er rigtig hårdt, når det kører i negative tanker og så få vendt det til noget positivt. Kunne godt tænke mig at høre hvordan du er kommet videre. Ved at tiden har meget at sige, men måske du har nogen redskaber til at kunne vende sine tanker og hvordan du har kunnet fylde det tomrum, som du også gik med?

    VH Blomst
  • Kære Blomst

    Du har været rigtigt god til at mærke alle andre – men når der ikke var nogen, der forholdt sig til dig og dine følelser og dine behov, da du var barn, så mistede du evnen til at mærke dig selv.
    Hvis man ikke kan mærke sig selv, så kender man heller ikke sig selv og så har man som regel heller ikke nogen fornemmelse af, hvad man vil, hvad man kan og hvad der giver glæde og mening.
    Derfor vil jeg foreslå dig, at du tager en videreuddannelse i 'DIG'. Det er en livslang investering. Du har mange skjulte, ubevidste evner, talenter, ressourcer og potentialer. De skal bare først opdages og så skal du have udviklet modet og tilliden til dig selv, så de kan få lov at gro og vokse. Det er selvfølgeligt ikke en hurtig løsning – til gengæld er den vedvarende.

    Ja, tiden har meget at sige, men tiden læger ikke alle sår. Nogle sår er så dybe og betændte, så der skal langvarig behandling til. Hvis man bare lader tiden gå og lader et dybt ubehandlet sår være, går der betændelse i det og så tager det længere tid at helbrede.
    At bearbejde en traumatiseret barndom og skabe de nødvendige forandringer tager tid. 14 psykologsamtaler og endda med spredte mellemrum er ikke nok.
    Det er heller ikke nok kun at vende tankerne til noget positivt. Vi mennesker er så dygtige til at forholde os tankemæssigt til alting. Positiv tænkning har en tilbøjelighed til at være en flugt fra negative følelser. Men det er følelserne, vi skal have fat i og have forandret. De negative følelser skal frem i lyset og bearbejdes – de skal vendes, drejes, kigges på, mærkes og efterhånden slippes, så de kan blive erstattet af noget mere positivt.

    Hvordan jeg er kommet videre? Det er jeg ubetinget p.g.a. terapien. Jeg har fået mange redskaber i min terapi. Men det var nok især i form af, at jeg lærte at tænke og forstå tingene anderledes. Et konkret redskab var visualisering og selvhypnose men det var også fordi, det var NLP- og hypnoterapi, jeg gik i. Og så var selve relationen til min terapeut helende.

    Jeg tror, at du kan få meget glæde ud af et længerevarende terapiforløb med den rigtige behandler. Men i første omgang kan du selv gøre noget grundlæggende ved at arbejde med dit selvværd og personlige udvikling. Dertil er det nødvendigt med in-put udefra, så du kan få tilført ny viden og forståelse. Viden giver også indre styrke. Hvis du kan lide at læse, vil jeg foreslå disse bøger indenfor forskellige genrer:

    'Liv i forvandling' af Shakti Gawain
    'Kast lys over skyggen' af Debbie Ford
    'Din historie – din styrke' af Debbie Ford
    'Ud af skyggerne' af Susan Forward
    'Efter alt hvad jeg har gjort for dig' af Susan Forward
    'Vejen hjem' af John Bradshaw
    'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood

    * Det er utroligt vigtigt at lytte til sig selv, så man begynder at kunne høre, hvad den lille, stille stemme, hvisker derinde. Men det kan være nødvendigt, at man først har én at dele det med, som kan forstå og støtte én, før det er muligt. Også derfor er terapi så vigtigt.
    * Det er vigtigt, at du undgår mennesker, som nedgører dig eller på anden måde bryder ned og i det omfang, det er muligt, søger mennesker, der bygger op.
    * Det er vigtigt, at du begynder at droppe ordene: 'skal', 'bør' og 'er nødt til'. I stedet kan du spørge dig selv: 'Gør det her mig glad?' og 'Har jeg LYST til det her?'.
    * Det er vigtigt, at du øver dig i at begynde at sige nej, når du mener nej og ja, når du mener ja. Også selvom du er bange for konsekvenserne.

    Derudover er der en lille øvelse, der kan være ret god:
    Du anskaffer dig en notesbog.
    1) Fokuser i 14 dage på hver dag at gøre tre ting anderledes, end du plejer at gøre. Det kan være små ting. Skriv dem ned om aftenen.
    2) Udvid øvelsen og fokuser i 14 dage på hver dag at gøre tre gode ting for dig selv. Skriv dem ned om aftenen sammen med den foregående øvelse.
    3) Udvid øvelsen og fokuser i 14 dage på hver dag at gøre tre gode ting for andre (aldrig på bekostning af dig selv). Skriv dem ned om aftenen sammen med tingene fra de to foregående øvelser.
    4) Udvid øvelsen og fokuser i 14 dage på hver dag at opleve tre ting, du kan føle taknemmelighed over. Skriv dem ned om aftenen sammen med tingene fra de tre foregående øvelser.

    M.h.t. tomrummet er det sådan, at det i virkeligheden slet ikke er tomt. Der ligger altid en masse følelser gemt under følelsesløsheden. Som en dyb brønd med et solidt låg over. Jo større tomrum, desto flere følelser er fortrængte eller frosset fast. Tomrummet stammer dybest set fra, at man er afskåret fra sig selv og sine egne følelser. Efterhånden som du finder dig selv igen og begynder at mærke dig selv, så vil tomrummet forsvinde.
    Savnet er dybest set savnet af sig selv og alle de følelser, man har mistet. Men da disse følelser har været og er en del af én selv, kan man få dem igen og udvikle dem. Alt det man har fået fra andre, kan man slippe af med. Det er hårdt arbejde og det tager tid men belønningen er enorm.


    Kærlig hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.