Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Gi dig tid og hjælp (1)

Redigeret 3 november, 2010, 20:08 i Ensomhed
Ensomhed

Gennem min barndom har jeg haft det rigtig hårdt.
Er vokset op med mine 2 ældre søstre og mine forældre. Mine forældre har aldrig haft et ret godt forhold til hinanden. De har skændtes meget. Min mor var tit væk da hun havde aftenarbejde og min far har været syg fra da jeg var helt lille. Han har døjet med sin mave og har derfor haft mange nætter, hvor han har haft det skidt og min mor passede ham.
Da jeg var 9 år gammel fik min far blodprop i hjertet og det tog hårdt på familien. Han var syg længe og mine forældres forhold var mere professionelt end det var et ægteskab.
Min mor har aldrig kunnet være der for os børn. Hun hakkede altid på os og jeg havde et meget anstrengt forhold til hende. Hun kunne være der i meget spidsbelastede situationer og når vi var syge.
Min far var meget kærlig og lavede mange ting med os børn, men de tider han var rigtig syg, var det begrænset hvor meget han kunne overskue.
Jeg har gennem min barndom haft det svært familiemæssigt og har derfor ikke haft det særlig godt i skolen. Flyttede skole i 3 klasse, på efterskole i 8, tilbage på en anden skole i 9 og en anden skole igen i 10 klasse. Så har i alt gået på 5 forskellige skoler. Vil gerne erkende at jeg ikke havde det nemt i skolen. Kunne ikke koncentrere mig og lavede tit ballade. Var ude i noget rigtig skidt omkring 7 klasse.
Gik med mange udlændinge, var ude til sent, næsten aldrig hjemme, hang ud udenfor, røg en del hash og gik til mange fester. Omkring dette tidspunkt blev jeg voldtaget to gange med korte mellemrum. Fortalte det ikke til nogen, da jeg følte at det var min egen skyld.
Mine forældre vidste godt at jeg var ude i noget skidt og valgte derfor at sende mig på efterskolen. Dette tror jeg var sundt for mig. Ændrede hele min omgangskreds, men det var en utrolig stor omvæltning for mig og følte ikke at jeg hørte hjemme nogen steder. Kunne ikke vende tilbage til det tidligere liv, selvom det på det tidspunkt var det jeg gerne ville. Gik meget alene og havde ekstremt meget hjemve, for jeg var en rod og pludselig stod jeg sammen med en masse unge mennesker, som havde sunde interesser og som kunne finde ud af at begå sig socialt. Det var bestemt ikke et nemt år for mig.
Da året var slut kom jeg på en god skole i 9 klasse. Havde stadig adfærdsproblemer, men blev bedre som tiden gik. Da vi skulle have eksamen, blev jeg fortalt at mine forældre skulle skilles. Dette var rigtig hårdt for mig, fordi jeg var den sidste af os børn som boede hjemme i den periode og derfor stod jeg midt i hele skilsmissen. Vidste ikke hvor jeg skulle være. Var med til mange episoder, hvor mine forældre skændtes og ikke kunne finde ud af at dele tingene ordentligt. Min mor flyttede og jeg blev boende hos min far i huset. Det var rigtig hårdt, for jeg følte at jeg stod tilbage med hans sorg, fordi min mor havde forladt ham og mit forhold til min far blev rimelig anstrengende. Flyttede ud til min mor. Vi havde det rigtig svært ved at enes og vores forhold kørte i en ond cirkel.
Jeg begyndte noget tid efter 10 klasse på grundforløbet til hjælperuddannelsen. Har aldrig helt kunnet finde ud af hvad for en retning jeg ville gå og jeg kunne mærke at jeg ikke var klar til at læse på gym. Eller tage en hf
Grundforløbet var en rigtig god oplevelse for mig og jeg blev rost og anerkendt i de ting jeg gik og gjorde. Fik lysten til at studere videre til social og sundhedshjælper. Under min uddannelse, var det igen hårdt for mig. Skoleforløbet gik fint, men praktikken gik rigtig dårligt. Jeg var flere gange ved at stoppe undervejs, men fik taget uddannelsen færdig. I mellemtiden flyttede jeg hjemmefra. Havde en kæreste, som jeg skulle ha flyttet sammen med, men da vi havde pakket og stod og skulle til at flytte ind, viste det sig at han ikke var mig tro. Var meget langt nede, fordi han var min første store kærlighed, men valgte at flytte ind i lejligheden alene. Det var rigtig godt for mig at flytte hjemmefra. Var 19 på dette tidspunkt og fik fast arbejde som hjælper.
Arbejdede i et par år, hvor jeg valgte at læse videre til social og sundhedsassistent. Denne uddannelse var lige så hård for mig som den første at komme igennem. Her følte jeg mig rigtig alene, når vi var på skolen, fordi jeg ikke fandt nogen at knytte mig til. Gik meget alene.
Under denne uddannelse, blev det rigtig hårdt for mig. Jeg rendte ind i min første depression og begyndte på antidepressiv medicin og startede hos en psykolog. Samtalerne var meget spredte og fordi det hele er så rodet i mit hoved, så følte jeg aldrig at der blev taget hul på mine problemer eller jeg fandt metoder til hvorfor jeg handler og tænker som jeg gør og hvordan jeg kunne løse dem.

Forsættes.......Gi dig tid og hjælp 2
Log in eller Registrér for at kommentere.