Stædighed/
Vi har en datter på 8 år - som går i 2. klasse.
Hun har altid været meget perfektionistisk med orden i værelset og sine ting. Hun har dog aldrig leget særlig meget på værelset nok for at undgå rod.
Hun leger med flere forskellige fra klassen. Hendes bedste veninde fra Børnehaven som går i klassen har dog fundet en ny bedsteveninde fra klassen og spørger ikke mere om hun vil lege - det har gået hende meget på - hun har spurgt mange gange, men stort set hver gang kan hun ikke.
På det seneste har vi haft nogle konflikter. Hun er begyndt at gøre nogle specielle ting:
Hun vil ikke tørre hænder i håndklædet når de vaskes. Ryster dem bare og bruger tøjet.
Efter bad vil hun ikke tørre sig i badehåndklædet herhjemme, men i skolen og til svømning gør hun det, så vidt vi ved.
Indimellem er hun begyndt at gå på hælene herhjemme så forreste del af fødderne ikke rører gulvet.
Hun har også nogle gange vasket fødder i håndvasken - igen uden at tørre sig i håndklæde, så gulvet sejler.
Har et par kondisko som hun bruger - men har svært ved at tage dem på, da hun dårligt vil røre dem og prøver at klare sig med at holde i snørrebåndene - vil nærmest ikke bruge dem mere men hellere blot tage gummistøvler på.
Hendes tøj er et kapitel for sig - vil kun bruge noget bestemt tøj og indimellem kan det alligevel ikke bruges uden grund. For nylig var det galt med alle underbukser og strømper, der pludselig ikke kunne bruges og skulle vaskes igen, selvom de netop var vasket. Så tager hun lillesøsters underbukser.
Så blev det tid til at vintertøjet skulle ind i skabet og sommerkjoler m.v. ud og her gik hun helt fra den og nægtede pure at vintertøjet kunne komme ind i skabet. Det havde åbenbart ligger ovenpå nogle strømper som hun ikke ville have på fordi de skulle vaskes(de var helt rene) og det var grund nok - kompromisset blev at det blev lagt i en bunke i skabet og hun nægtede samtidig at ville bruge det - vi har ikke gjort videre her.
Der er en række yderligere meget specielle eksempler, men mere eller mindre fælles er, at når vi siger til hende at det er galt og hun skal tørre sig og tøjet skal på plads eller hun skal bruge det o.s.v. bliver hun helt vild i stemmen - ikke fysisk og råber meget højt og nogle gange skriger hun simpelthen. Hun prøver også at skubbe os ud fra hendes værelse hvis det foregår der.
Vi er nu i den grad begyndt at takle hendes situation for at normalisere adfærden, men det er ret hårdt og vore 2 andre børn må så høre på hendes skrigeri bl.a. og tænke deres.
Vi prøver så vidt vi overhovedet kan at undgå at være vrede i stemmen, vi taler stille og roligt og prøver at udtrykke at vi forstår hende, men at det er os der bestemmer og vi vil hjælpe hende.
Vi kan mærke at hun bliver træt, når vi skal konflikte og det gør vi jo også.
De seneste dage er hun begyndt at sige undskyld når hun er faldet ned.
Spørgsmålet her til debatten er om der er nogle der har oplevet noget lignende og som kan bidrage med gode råd.
Hun har altid været meget perfektionistisk med orden i værelset og sine ting. Hun har dog aldrig leget særlig meget på værelset nok for at undgå rod.
Hun leger med flere forskellige fra klassen. Hendes bedste veninde fra Børnehaven som går i klassen har dog fundet en ny bedsteveninde fra klassen og spørger ikke mere om hun vil lege - det har gået hende meget på - hun har spurgt mange gange, men stort set hver gang kan hun ikke.
På det seneste har vi haft nogle konflikter. Hun er begyndt at gøre nogle specielle ting:
Hun vil ikke tørre hænder i håndklædet når de vaskes. Ryster dem bare og bruger tøjet.
Efter bad vil hun ikke tørre sig i badehåndklædet herhjemme, men i skolen og til svømning gør hun det, så vidt vi ved.
Indimellem er hun begyndt at gå på hælene herhjemme så forreste del af fødderne ikke rører gulvet.
Hun har også nogle gange vasket fødder i håndvasken - igen uden at tørre sig i håndklæde, så gulvet sejler.
Har et par kondisko som hun bruger - men har svært ved at tage dem på, da hun dårligt vil røre dem og prøver at klare sig med at holde i snørrebåndene - vil nærmest ikke bruge dem mere men hellere blot tage gummistøvler på.
Hendes tøj er et kapitel for sig - vil kun bruge noget bestemt tøj og indimellem kan det alligevel ikke bruges uden grund. For nylig var det galt med alle underbukser og strømper, der pludselig ikke kunne bruges og skulle vaskes igen, selvom de netop var vasket. Så tager hun lillesøsters underbukser.
Så blev det tid til at vintertøjet skulle ind i skabet og sommerkjoler m.v. ud og her gik hun helt fra den og nægtede pure at vintertøjet kunne komme ind i skabet. Det havde åbenbart ligger ovenpå nogle strømper som hun ikke ville have på fordi de skulle vaskes(de var helt rene) og det var grund nok - kompromisset blev at det blev lagt i en bunke i skabet og hun nægtede samtidig at ville bruge det - vi har ikke gjort videre her.
Der er en række yderligere meget specielle eksempler, men mere eller mindre fælles er, at når vi siger til hende at det er galt og hun skal tørre sig og tøjet skal på plads eller hun skal bruge det o.s.v. bliver hun helt vild i stemmen - ikke fysisk og råber meget højt og nogle gange skriger hun simpelthen. Hun prøver også at skubbe os ud fra hendes værelse hvis det foregår der.
Vi er nu i den grad begyndt at takle hendes situation for at normalisere adfærden, men det er ret hårdt og vore 2 andre børn må så høre på hendes skrigeri bl.a. og tænke deres.
Vi prøver så vidt vi overhovedet kan at undgå at være vrede i stemmen, vi taler stille og roligt og prøver at udtrykke at vi forstår hende, men at det er os der bestemmer og vi vil hjælpe hende.
Vi kan mærke at hun bliver træt, når vi skal konflikte og det gør vi jo også.
De seneste dage er hun begyndt at sige undskyld når hun er faldet ned.
Spørgsmålet her til debatten er om der er nogle der har oplevet noget lignende og som kan bidrage med gode råd.
Kommentarer
Jeg må desværre pege opmærksomheden hen på OCD - tvangstanker og -handlinger.
Du fortæller, at hun altid har været udpræget optaget af at holde orden, og så er der ikke langt til at forestille sig, at det har taget overhånd for hende.
Hun vil ikke røre håndklæder, vil ikke røre sine sko, vil ikke røre gulvet med mere end allerhøjest nødvendigt af foden og vil have vasket tøj der er nyvasket... Det lyder som om, at hun har fået sig en angst for bakterier, omend hun næppe vil kunne formulere det.
Den måde du beskriver hendes reaktion når I prøver at "tale fornuft" til hende lyder for mig temmelig angstpræget.
I skal søge professionel hjælp til det her; og det skal involvere både hende og jer forældre - min personlige mening er, at det kun kan gå for langsomt.
Måske vil det være nok at I tager med hende op til jeres praktiserende læge nogle gange, men lægen må vurdere om det vil være mest hensigtsmæssigt at involvere en psykolog.
Og så vil jeg sige, at det er sindsygt dejligt at du er opmærksom på det her og ikke bare trækker på skuldrene eller råber i håb om at det går over om lidt.
Har I spurgt hende HVORFOR hun gør / ikke gør / vil have de her ting? Det tror jeg er vigtigt at gøre frem for at fortælle hende, at hun er gal på den.
Det kan f.eks. skyldes ting i skolen men det kan også skyldes forældre, som barnet føler kontrollerer alt for meget.
Min nieces datter begyndte også at udvikle tvangstanker og tvangshandlinger men det fik heldigvis ikke lov at udvikle sig. Hun fik nogle få samtaler med en børnepsykolog og det løste problemerne. Han gav hende også nogle meget brugbare redskaber, så hun selv kunne finde mere hensigtsmæssige måder at tackle problemerne med. Hun var også ca. 8 år.
Det er vigtigt at kigge på hele barnets liv - skole, fritids og hjemmeforhold. Det handler som sagt givetvis om, at der er noget barnet føler alt for stort kontroltab over og så kompenseres der på anden vis.
Hilsen Helene