IVF behandling hvem kan man fortælle det til???
Hej Jeg er 24 og mig og min kæreste har forsøgt at få et barn i 2 1/2år
Vi har mere eller mindre holdt det hemmeligt for at undgå præsset fra venner og fam. Der jo ikke så sjovt at blive spurgt om det samme hele tiden.
Når man ikke bliver gravid! Men nu syntes jeg at det er begyndt at blive lidt svært, da flere og flere spørg om jeg ikke snart skal til at ha nogle børn. Overvejer at fortælle dem at jeg arbejder på sagen.
På min arbejdsplads er der også en del der har spurgt ind til hvornår jeg vil ha børn. Ved ikke om jeg skal fortælle dem at jeg er i behandling, det jo også lidt svært at forklare hvorfor han hele tiden skal ha fridage! Skal jeg fortælle dem om det eller risikere jeg så at blive fyret?
Jeg skal i gang med min første ivf behandling her snart, tror det bliver for hårdt hvis jeg ikke taler med nogle om det.
hilsen mig
Vi har mere eller mindre holdt det hemmeligt for at undgå præsset fra venner og fam. Der jo ikke så sjovt at blive spurgt om det samme hele tiden.
Når man ikke bliver gravid! Men nu syntes jeg at det er begyndt at blive lidt svært, da flere og flere spørg om jeg ikke snart skal til at ha nogle børn. Overvejer at fortælle dem at jeg arbejder på sagen.
På min arbejdsplads er der også en del der har spurgt ind til hvornår jeg vil ha børn. Ved ikke om jeg skal fortælle dem at jeg er i behandling, det jo også lidt svært at forklare hvorfor han hele tiden skal ha fridage! Skal jeg fortælle dem om det eller risikere jeg så at blive fyret?
Jeg skal i gang med min første ivf behandling her snart, tror det bliver for hårdt hvis jeg ikke taler med nogle om det.
hilsen mig
Kommentarer
Jeg er igang med ICSI behandlingen, som næsten er det samme. Skal du gennem Kort eller Lang Protokol?
Jeh har været gennem kort protokol.. Det var ikke så hårdt som forventet.. Men jeg har også haft nogen at snakke med.
Påvirkningen af hormonerne er forskellige fra person til person.
Hvor er du i behandling henne?
Jeg ved at der rundt omkring er snakkegrupper for par/kvinder i behandling. Måske det var noget?
Jeg syntes det hele har været meget svært. Mest fordi vi alle har gået og regnet med det hele gik sin naturlige gang. Og pludselig skal man have hjælp - Hvilket er fedt at man kan - Men det var ikke lige det man regnede med.
Jeg hader smerte og nåle, så, tanken om, at skulle stikkes 2 gange om dagen, var ikke sjov, men det var slet ikke så slemt. Og det med at få taget æg ud er hellere ikke så slemt. Bagefter er man dårlig og øm, men det er jeg fik tilbudt kvalmestillende og smertestillende, så det var fint, også var jeg træt..
Jeg har draget manden min meget ind i det og vi har snakket meget om det. Jeg har sagt at han skal være med hver gang og hele tiden. For jeg har brug for han er der.
Man skal ikke tro det er en dans på roser.. men man kommer gennem det. er færdig med første forsøg om lidt og vil sige, at jeg håber der er bonus, for det er et trættende og psykisk hårdt forløb.
Ved ikke om dette indlæg hjælper dig?
Eller spørg..
Krydser fingre og ønsker det bedste for jer.