Hjem Sind og psyke Stress

Stress - kan den arbejdes væk??

Redigeret 17 oktober, 2011, 08:10 i Stress
Ja, så blev jeg så selv fanget ind i stresshelvedet, på trods af at jeg som nyuddannet sygeplejerske selv burde kende alle faresignalerne!
Skulle egentlig have haft en pragtfuld sommerferie med mine børn og påstarte et drømmejob pr. 1. august, men filmen er fuldstændig "knækket" for mig.

Sommerferien er absolut ikke blevet så pragtfuld og hyggelig som jeg havde håbet på.
Lige nu kan jeg praktisk talt ikke sove om natten, vågner alt for tidligt fuldstændigt uudhvilet eller ved hjertebanken, føler konstant uro indvendigt, kan ikke klare høje lyde, græder konstant og føler i det hele taget, at nerverne sidder "udenpå tøjet".
Har altid betragtet mig selv som utrolig stærk person som andre lænede sig op af, kunne have mange bolde i luften og med en stor portion overskud. Det overskud er fuldstændig forsvundet sammen med min hukommelse.
Jeg har kronisk dårlig samvittighed og har utrolig svært ved at huske små ting, samtidig skal alting gå meget langsomt for mig for jeg kan følge med, og jeg har svært ved at se tv, læse en bog.

I stedet er jeg endt hos en psykolog, som mener det eneste rigtige er en sygemelding.
Så nu sidder jeg tilbage med en frygt for, at miste det her drømmejob hvis jeg ikke tiltræder stillingen og derved miste min tilknytning til arbejdsmarkedet og den efterfølgende uvished for, hvad der dog skal blive af mig.
Det gør, at jeg faktisk overvejer at tiltræde stillingen alligevel og håbe på det bedste. Men er selvfølgelig super angst for, om denne beslutning kan komme til at koste mig dyrt i sidste ende?

Derfor vil jeg høre om der er nogle, der har erfaringer med de her stressrelaterede sygdomme og hvilke tiltag der rent faktisk har virkning på stressen.
Kan man eks. rent faktisk arbejde sig ud af en stress??

Kommentarer

  • Hejsa

    Sikke noget... jeg kan alt for godt genkende de symptomer du beskriver! Jeg er lige påbegyndt mit arbejde igen, efter et par måneders sygemelding, grundet stress.
    Jeg er selv nyuddannet pædagog, blev færdig for et år siden og fik derefter mit drømmejob. Men ca. 6 månder efter, ja så gik det galt, og jeg endte som dig med søvnløse nætter, hjertebanken, kronisk træthed, ingen hukommelse, dårlig samtvittighed og til sidst (efter at have ignoreret de andre symptomer), med desiderede angstanfald! Og ja, først der indså jeg, at det eneste rigtige var en sygemelding, så jeg kunne få helt ro på. Påbegynde psykolog mm.

    Du skriver ikke hvor lang tid du har været uddannet, men ligemeget hvad, så skal du dælme passe på dig selv!! -Stress kan ikke arbejdes væk! Det kan kun gå væk, hvis man begynder at tage sin krops signaler alvorligt, og giver sig selv den tid der skal til, for at komme oven på igen.
    Mit fag er, ligesom sygeplejefaget, et fag hvor man skal tage vare på andre mennesker, og det er bare PISSE hårdt! samtidig med, at det er fedt og givende... men man skal virkelig lære, at lægge det fra sig, og finde en grænse for, hvor meget man kan involvere sig i sine brugere/patienters liv, og finde metoder hvorpå man kan lægge det fra sig når man har fri.

    Noget af det der har hjulpet mig i denne periode, er motion, meditation, psykolog og så kranio sakral terapi. Og igennem dette finde de reskaber der skal til, for at jeg kan fungere.

    Jeg kan godt se det dilemma du står i, at du skal til at tiltræde en ny stilling... men lyt til dig selv og din krop, for du kan ikke være noget for andre mennesker, hvis du ikke kan være noget for dig selv!
    Måske er en sygemelding på en måned en god idé, så du kan få en periode med ro. Tag eventuelt en snak med din læge om det, og med din psykolog.

    Held og lykke med det hele. Det skal nok gå! :-)
  • Hej Nurse

    Jeg er helt enig med Smil i det, hun har skrevet til dig.

    Hvordan skal du kunne tage vare på andre, hvis du ikke kan tage vare på dig selv først?
    Jeg mener bestemt heller ikke, at man kan arbejde sig ud af stress. Du kan ikke løse et problem med mere af det, der har skabt problemet!
    Dertil mener jeg, at det er vigtigt at finde ud af, hvorfor det kunne gå så galt her - og så lære af det. Hvornår var det, du ikke fik sat grænserne? Hvorfor fik du ikke sat grænserne? Hvordan kan du fremover sætte de nødvendige grænser i tide?
    Derudover tror jeg også, at det er vigtigt, at du erkender, at når man har haft et descideret sammenbrud, så er det ikke sikkert, at man kan nå op på samme ydeevne, som man hidtil har haft. Jo mere du nedbryder dig selv i forsøget på at kunne det, du før har kunnet, desto mindre kan du!
    Det betyder bestemt ikke, at du ikke kan komme ovenpå igen - men det betyder, at du fremover skal være meget mere lydhør og opmærksom på dig selv, for der skal formentligt mindre til fremover, før du igen kører ned.
    Du skal kort sagt til at lære at passe på dig selv.

    Forstår godt, at det er virkelig dårlig timing i forhold til dit nye job. Men her får du for alvor en chance for at finde ud af, hvad der er vigtigtst for dig her i livet: Dit helbred eller et godt arbejde?
    Selv et nok så godt arbejde er midlertidigt - dit helbred skal du leve med resten af livet. Det bedste du kan gøre nu er at lære af det, der er sket, så du efterhånden kan komme videre med dit liv - måske på en anderledes måde, end du har ønsket og forestillet dig. Men det behøver ikke at blive dårligere af den grund. Bare anderledes.


    Mange hilsner Helene
  • Hej

    Jeg starter på arbejde i morgen efter 2 måneder sygemelding af stress.
    Har desværre haft for meget om øene og på arbejdet havde en kollega ferie og jeg arbejdede for 2 i 5 uger. Alt gik godt indtil kollegaen kom tilbage. efter 3 dage sad jeg på arbejdet og tudede, rystede og havde nerverne uden på tøjet. Min mand kunne ikke sige bø uden at jeg vrælede. jeg har været til lægen da min puls også lå alt for højt og måtte igennem 3 slags piller som jeg ikke kunne tåle. Nu for jeg en pille om morgenen og en om natten. Den om natten er suveren. Det er mirtazapin på 15 mg. jeg sover 12 timer drømmer helt vildt og vågner ikke. jeg har prøvet med 30 mg men det er for meget der følte jeg mig som en elefandt og kunne ikke bevæge mig om dagen. Men med pillerne har det givet ro i hoved og kroppen.
    Nu kan jeg godt se at jeg har sat store krav til mig selv. Jeg skal lære at sige nej. Skal lære at ikke alting skal løses i dag nogle ting kan vente nogle dage eller måneder. Manden og jeg har lavet hus plan med hvem der gør hvad i huset på ugens hverdage. Før var det kun mig der ordnet huset og han sin pc(hmmm). Nu fungere det fint. Jeg er lidt af en perfektionist og har svært ved at nyde livet. Ser desværre altid noget som liiiiige skal ordnes først og for ikke tid til veninder og sjoppeture. Køber aldrig noget til mig selv da jeg syntes at alt er for dyrt men er det til andre har jeg ikke noget problem med at købe det. Nu er jeg klar over mange ting og kan derfor også gå igang med at løse dem men det kræver en ny tænkning. En positiv ting er at jeg snakker med min far. Han er god til at få mig ned på jorden og jeg har det så godt når jeg har snakket med ham. så det gælder også om at få familien til at hjælpe til.
    Det var lidt om mig måske kan noget hjælpe eller give nogle tanker.
  • Hej

    Jeg læste dit indlæg, og tænkte at jeg ville ligge nogle af mine tanker ind her.

    Det kommer helt an på dig som person, at komme sig oven på stress kan dele op i 2 'puljer'

    Den ene pulje skal være hjemme og slappe af, holde sig i ro
    Den anden pulje skal foretage sig noget, ikke så meget som før men har dog brug for at få lavet lidt.

    Jeg har på min blog: carstenlarsson.wordpress.com, 2 indlæg vedr. stress et der omhandler hvad stress er og den anden om hvordan du med små ting i hverdagen kan forebygge stress.

    Jeg vil klart anbefale dig at finde en at snakke med, det kan være din læge, en supervisor eller en psykoterapuet/psykolog, for at finde ind til kernen af din stress.

    mvh
    Carsten Larsson
  • Tusind tak for alle jeres gode oplæg, det har været en stor håndsrækning til min senere beslutning.
    Jeg valgte ikke at tiltræde drømmejobbet, men er istedet på vej til at arbejde mig tilbage til min habituelle tilstand, som den var inden stressens indtog.
    Jeg håber at den erfaring jeg er blevet rigere, kan komme mig selv og andre til gavn i fremtiden, for så er der vel lidt "mening med galskaben"...;o))

    Endnu engang tusind tak.

    De varmeste hilsner herfra.
  • Nej, stress kan ikke arbejdes væk. Jeg gik ned med stress for tre år siden og vendte tilbage til mit arbejde tre måneder senere. Jeg fortsatte, som jeg plejede. To¨år senere blev jeg ramt igen. Denne gang med udmattelsesdepression/udbrændthed. Du skal virkelig passe på dig selv. Jeg er stadig syg på 13. måned, og det er meget meget voldsomt her anden gang. Jo før, du sygemelder dig, jo mindre skal du igennem. Du vil kun gøre det værre ved at starte på det job - hvilket oveni købet er et helt nyt job og dit første job som sygeplejerske. Det er måske nok ønskejobbet, men er det ikke underordnet, hvis du om et år bliver så syg, at du er nødt til at forlade jobbet igen? Det ved jeg, du vil tænke, hvis du kommer så langt ud som mig.

    Så har jeg selv et spørgsmål til jer andre. Er der nogen, der er vendt tilbage til arbejdsmarkedet uden at føle sig helt parat? Jeg føler mig klar på mange områder, men jeg får meget nemt symptomer på stress igen. Jeg har dem stadig hver dag - engang imellem. Men min psykiater og psykolog mener, at det vil hjælpe mig at komme igang igen. Jeg har været syg i næsten 13 måneder og skal i første omgang starte i noget aktivering 10 timer om ugen.

    Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre, om det er en god idé.

    Hilsen V
Log in eller Registrér for at kommentere.