.

Nahll1in

slettet

anna84

Hej
Har du fået psykologhjælp og eventuelt talt med en psykiater? Du vil højst sandsynligt have stor gavn af en psykolog, og en psykiater kan vurdere, om du vil have gavn af at få noget stemningsstabiliserende medicin i en periode.

Helene2

Hej...

Du er træt af at kæmpe for lykken – men så længe du kæmper imod realiteterne, finder du givetvis ikke lykken.
Du lister en lang, lang række senfølger op og alligevel skriver du, at du er bange for at gøre overgrebene til årsag, til mere end de er. Så fordi du er bange for at overvurdere betydningen, undervurderer du dem givetvis. Men du har da ret i, at det ikke kun overgrebene, der har skadet én – der har givetvis været andre ting i opvækstforholdene, der også har været usunde. Så længe du prøver at negligere de problemer og senfølger, du rent faktisk har og kæmper imod, så gør du præcist, hvad der IKKE bringer dig lykke.

For at finde lykken er det nødvendigt at holde op med at kæmpe og acceptere alt det, man ikke kan og vil acceptere – få det bearbejdet og sluppet. Ser du alt det ulykkelige i øjnene, så skal lykken nok følge efter.

For du oplever allerede nu lykken i korte øjeblikke af gangen – og der er ganske rigtigt masser af den. Men du kan ikke fange den, så længe du jagter den. Den vil altid flyve væk fra dig, når du tror, at nu har du den. Fordi du har for meget gammelt møg indeni dig, der ligger og fylder op. Det skal ud først. Når du har opgivet at kæmpe mere og overgiver dig til realiteterne, så kan det være, at du opdager, at lykken ganske rigtigt ligger indeni dig som en sindsstemning, du ikke skal kæmpe for at opnå.

Men der skal accept til – der skal terapi til – og kampene skal stoppes. Så længe du kæmper imod dine senfølger, kæmper du mod dig selv. Du skal kæmpe for dig selv og det ved jeg, at du tror, du gør, men faktisk gør du det modsatte.
Man kan ikke ændre sin fortid med tilbagevirkende kraft men man kan ændre sine følelser for den.


Mange hilsner Helene