Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Frustreret :(

Redigeret 13 januar, 2010, 07:43 i Ufrivillig barnløshed
Jeg er en pige på blot 18 år. Min kæreste og jeg har planer om
allerede at prøve at få børn omkring efteråret, men alligevel undre vi os over
der ikke er sket noget siden oktober da jeg sluttede mine p-piller.
Godt nok har vi planlagt at skulle prøve at få børn til efteråret først, men blev alligevel ked da jeg tog et test for at være sikker, og den så var negativ.
Men mit spørgsmål er så, kan jeg være steril måske? eller går der noget tid efter man
er stoppet med p-piller før man kan blive gravid??
Nu starter jeg igen på p-piller til d. 20, hvornår skal jeg så ca. stoppe med dem igen for at kunne blive gravid i efteråret ca?

Jeg skal så til lægen på mandag d. 18 og blive undersøgt om jeg er steril,
men hvordan foregår det? Er det bare en tisseprøve eller hvorledes?

Hilsen den fortvivlede

Kommentarer

  • Ingen kan svare på, hvor lang, der vil gå fra du stopper med prævention til du bliver gravid - det er forskelligt fra kvinde til kvinde, men du har holdt pause med p-piller i ca. tre måneder, og det er i hvert fald alt, alt for kort tid til at kunne vurdere, om der er problemer med fertilitet.

    Hvis du gerne vil blive gravid til efteråret, så vil jeg foreslå, at du slet ikke begynder på de p-piller igen, men at I bruger anden prævention f.eks. kondom, så er du i det mindste ikke hormonpåvirket, hvad nogle kvinder godt kan være i endog temmelig lang tid efter p-pilleophør.

    Jeg kan ikke komme med bud på, hvad der skal ske ved lægen, men jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at lægen vil gå i gang med den helt store fertilitetsundersøgelse efter så kort tid.

    Nu er du kun 18 år, og jeg vil ikke fraråde dig at få barn så tidligt, men er det noget du og I har tænkt meget, meget grundigt igennem? Er I helt klar over, hvilke konsekvenser det vil have for jeres liv og jeres unge år?

    En ting er at det vil være slut med at gå i byen med vennerne og more sig, men det kan også være lidt af en opgave at få tingene til at hænge sammen mht. uddannelse, økonomi osv. osv.

    Det er et kæmpe, kæmpe ansvar at få et barn, og det er vigtigt at have gjort sig klart, hvad det i grunden er, man gør. Man skal være helt klar over at man altså vil være ret så bundet de næste mange, mange år.

    Men - hvis I føler jer modne og klar til dette, vil jeg bestemt ønske jer held og lykke. Der er bestemt ingen grund til at føle sig frustreret på nuværende tidspunkt.
Log in eller Registrér for at kommentere.