Ufrivilligt barnløs - nogen at tale med
Min kommende og jeg mand har forsøgt at blive gravide i 15 mdr. nu og det er - som overskriften siger - i skrivende stund ikke lykkedes endnu.
Vi har været ved lægen, fået foretaget de indledende test, er henvist til fertilitetsklinikken og fået sendt skema retur til dem. Vi venter nu bare på brevet med dato for hvornår vi skal til første samtale.
Vi er meget spændte. Min mand og jeg har heldigvis talt rigtig meget om det hele, og der ligger ikke uafklarede emner mellem os.
Er der nogen der har erfaring med samme procedure og ved hvor lang tid der går fra man er henvist til man reelt kommer til?
Er der nogen som har lyst til at dele ud af jeres erfaringer?
Er der nogen af jer der sidder i samme situation og som jeg kunne bruge een at tale med det om?
Mange hilsner Metkja
Vi har været ved lægen, fået foretaget de indledende test, er henvist til fertilitetsklinikken og fået sendt skema retur til dem. Vi venter nu bare på brevet med dato for hvornår vi skal til første samtale.
Vi er meget spændte. Min mand og jeg har heldigvis talt rigtig meget om det hele, og der ligger ikke uafklarede emner mellem os.
Er der nogen der har erfaring med samme procedure og ved hvor lang tid der går fra man er henvist til man reelt kommer til?
Er der nogen som har lyst til at dele ud af jeres erfaringer?
Er der nogen af jer der sidder i samme situation og som jeg kunne bruge een at tale med det om?
Mange hilsner Metkja
Kommentarer
Hvis du har brug for en at tale med, kender jeg alt til det. Har været i gang i 3år uden held...så du kan få min mail adresse mfrx@webspeed.dk, jeg vil meget gerne hjælpe dig med at besvarer dine spørgsmål.
Hilsen Maria
Min kæreste og jeg har siden marts i år prøvet at blive gravid, men uden held. Denne gang troede jeg at det lykkes at blive gravid, da jeg havde flere symptomer: kvalme, tissede tit, ømme bryster og så ude blev mit mens. Jeg tog en gravidtets test, men den var negativ. Men jeg følte stadig at jeg var gravid, men så her i dag kom mit mens. så, ca. 10 dage for sent. Så jeg er desværre ikke gravid.
Det er næsten ikke til at klare at blive skuffet hver mdr. Jeg er 31, snart 32 og mit indre ur tikker jo. Tror måske det, vil være dejligt at snakke med flere som er i samme situation.
Tak for jeres indlæg.
Hehe.. lyder måske lidt fjollet - men Gitte: du har masser af tid *GG* i hvert fald i forhold til mig.
Jeg er 36 og det er endnu ikke lykkedes os som I begge ved.
Jeg har været gravid en enkelt gang, men oplevede en ufrivillig abort - heldigvis anede jeg ikke at jeg var gravid før aborten. Gjorde at det ikke var så hårdt igen.. tror jeg!!
Vi har efterfølgende fået konstateret, at jeg ikke længere får ægløsning. Så er det ret svært at blive gravid!!! Vi har nu fået foretaget alle indledende prøver, fået tjekket om der er gennemgang i mit underliv, og sendt de 3 ton skemaer tilbage til fertilitetsklinikken som vi skulle udfylde. Nu venter vi "bare" på brevet om indkaldelse til 1. samtale.... (Gaaab)
Jeg oplever også det at få sin mens hver måned.. Det er hårdt for sindet og kroppen egentlig også tror jeg, at opleve skuffelsen gang på gang.
Der var mange der sagde til mig, at jeg skulle passe på med ikke at presse mig selv for hårdt. Jeg var uforstående overfor det, for det gjorde jeg da ikke - synes selv jeg tog det meget afslappet.
Set i bakspejlet tog jeg det slet ikke afslappet. Alle mine tanker, gøremål, handlinger var baseret på NÅR vi bliver gravide. Mine aftaler langt ud i fremtiden var med forbehold - fx. hvor holder vi jul næste år osv.
Og så tænker man måske - jamen det har hun så lært af nu og tænker ikke så meget på det mere. Øhm.. JO - det gør jeg så stadigvæk.
Dog synes jeg at der er kommet lidt ro på, i og med at vi er henvist til fertilitetsklinikken og som sagt blot afventer brev fra dem vedr. en dato hvor vi skal starte på behandlingen.
Men det er jo ikke kun det.
Frustrationen over at det ikke kan lykkedes på den naturlige måde tærer på mig. Skuffelsen når mens kommer hver måned. Håbet der måned efter måned bliver knust og erkendelsen af at det (igen) ikke er lykkedes.
Mit håb (og vigtigste halmstrå for øjeblikket) er at når jeg begynder på hormonbehandlingerne så vil min krop tænke - "Hey.. hun laver lige et æg, der kommer sørme lige nogle sædceller, sku´ vi ikke lige befrugte det der æg.. " - og så bliver jeg gravid på (næsten) egen hånd og vi skal ikke igennem alle de inseminationer osv.
Jeg synes også det er svært i forhold til alle de historier man hører. Nogle har kun oplevet at de skulle igennem en insemination - så var der jackpot. Andre som dig, Maria, har været i gang i lang tid og det er endnu ikke lykkedes.
Åhh - det er så frustrerende. For uvisheden er faktisk værre end visheden og jeg vil så gerne vide om det vil lykkes eller ej...
Hmm.. lidt galde her en søndag formiddag ......
God jul og godt nytår til jer begge :-)
Skriv gerne på min mail: metkja@gmail.com med svar.
KH Mette