Hjem Mænd Åben debat for mænd

efter operation for forhudsforsnævring

Redigeret 15 oktober, 2009, 06:28 i Åben debat for mænd
Hej alle.
Jeg fik for her 4 dage siden foretaget en operation for ovenstående.

Jeg ville bare lige høre om der var nogen der havde erfaring med hvornår man kan begynde at have sex/onanere igen.
Og hvornår jeg må begynde at lave fysisk aktivitet igen.

Andet spørgsmål.
Jeg får utrolig ondt når jeg får rejsninger, jeg bliver helt øm og det føles som om det strammer onder hovedet på penis. Dette går især udover min nattesøvn da jeg desværre vågner af disse smerter.

Håber der er nogen, der kan svare mig.
Hilsen Rasmus.

Kommentarer

  • Jeg er fuldstændig chokeret over at læse dit indlæg. Hvor har du dog fået foretaget det indgreb? Det bør da være et sted, der i alle højeste grad bør advares i mod.

    Hvorfor i alverden har du ikke fået en ordentlig og grundig information på det sygehus eller den klinik, du har været på? Er du bare blevet hevet ind, opereret og sendt hjem igen uden nogen form for information? Jeg er rystet!

    Min mand fik i foråret foretaget et - godt nok lidt andet - indgreb, dog stadig i penis - men han fik både i forvejen en grundig fyldestgørende skriftlig og mundtlig information, og inden han tog hjem fra sygehuset, var der lige en samtale for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Dette foregik på et almindeligt offentligt sygehus og i øvrigt helt automatisk - altså ikke noget, han var nødt til at bede om.

    Selv skal jeg om et par dage til en grundig undersøgelse, - i sagens natur noget helt andet - og jeg har ligeledes modtaget en skrivelse med alle informationer. Har i øvrigt opfattelse af, at det er ganske normalt at give den slags grundige informationer inden indgreb, så du har godt nok åbenbart været et noget suspekt sted?

    Jeg vil råde dig til øjeblikkeligt at kontakte stedet, hvor du har fået foretaget indgrebet, og der bede om relevant information.

    Men - jeg kan da fortælle at de første par uger vil du have en del ømhed og smerterne ved den ufrivillige rejsning om natten kan dæmpes med f.eks. codimagnyl. Hvornår du kan starte seksuel aktivitet vil sikkert helt give sig selv. Så længe det gør ondt, har du nok ikke den store lyst til det.
  • For lige at afdramatisere det en smule, så er det heller ikke fordi, jeg slet ingen information har fået.
    Jeg føler dog heller ikke, at jeg er blevet helt informeret, men da klinikken holder ferielukket her i uge 42, så ville jeg lige prøve lykken herinde.

    Det jeg har fået at vide er lidt flydende, og jeg skulle vist kunne begynde med samleje igen når stingene så småt begyndte at falde af.
    Kan godt være jeg ikke har været helt klar i min beskrivelse, men det var mere om der var nogen, der havde lidt erfaring at dele ud af, da jeg (det er jo et lidt ømtåleligt område) er lidt usikker.

    Mht. det at være fysisk aktiv igen har jeg faktisk intet fået at vide, og ærger mig lidt over, at jeg ikke tænkte på at spørge.

    - og tusinde tak for svarene
  • Eftersom det indgreb, du har fået foretaget, er et yderst banalt indgreb, - altså i lægeverdenen, aldrig for selv selvfølgelig - og noget man givet vis foretager flere hundrede gange om året, og dine spørgsmål er fuldt relevante og helt klassiske for dette indgreb, begriber jeg stadig ikke, at du ikke ganske enkelt har fået et stykke papir med svar på de spørgsmål som alle, der får foretaget dette indgreb med rette vil stille.

    Det har du så ikke fået, og så er den ikke længere.

    Jeg kan fortælle dig, hvad en læge en gang fortalte mig mht. fysisk aktivitet efter et operativt indgreb:

    " Børn og mænd behøver slet ikke direktiver; de er fuldt ud til selv at vurdere, hvornår det er nok, hvornår kroppen siger stop, og så stopper de helt af sig selv. Kvinder der i mod er desværre nødt til at få nøje retningslinier, for de kan altså ikke lytte ordentligt efter kroppens tydelige signaler, når der nu lige er noget vasketøj eller en støvsuger, der skal røres
    osv. osv..."

    Dit navn og din lidelse fortæller mig at du er af hankøn - :-) - hvorfor du kan gøre som du synes at have overskud til, men lytte efter din krop, når den er færdig. Du har jo også fået noget bedøvelse, og det tager altså tid for noget sådant at komme ud af kroppen, hvorfor du nok vil føle dig lidt hurtigere træt her i starten.

    Selvfølgelig skal du da tænke dig lidt om, hvis du f.eks. spiller bold og kan risikere at få en bold i skridtet eller ryger ind i en takling, hvor en albue kan ramme osv. - men ellers kan du da godt forsøge med f.eks. en løbetur, hvis du føler for det; løb bare ikke længere end du selv synes er rart - det er ikke nu, man skal presse sig selv.

    Held og lykke - du er sikkert helt "fit for fite" om en uges tid.
  • Du må ikke dyrke sex/onanere de første 14 dage, hvilket passer med at stingene lige skal falde af.

    Dagen efter operationen bør du være "bevægelig".

    Var det en forhudsbevarende operation, du fik foretaget, eller blev du rigtigt omskåret?
  • Jeg er ret sikker på, at det var en bevarende operation, men dog ikke et såkaldt Dorsal-snit.
    Min glans er helt blottet, men det er stadig lidt tilbage "bagved".

    Tak for svaret.

    -
    Jeg har nu haft endnu en nat hvor jeg konstant har vågnet da det simpelthen bare gør så ondt, når jeg får rejsninger. Og smertestillende hjælper desværre ikke.
    Er dette helt normalt?
    Circum har du nogen erfaringer med dette?
  • Jeg mindes ikke at have haft store smerter i forbindelse med de natlige rejsninger. Men det er også 8 år siden, jeg blev omskåret.

    Der er nok ikke andet at gøre, end at lade tiden gå. Efterhånden som såret læges, vil smerterne blive mindre og mindre.

    Hvis din glans er helt blottet, tyder det da på, at du er blevet omskåret. Har du prøvet at skubbe forhuden (hvis der er nogen) frem over glans, så den for det første dækker glans, og for det andet ikke er så udvidet, som når den er trukket tilbage? Det burde mindske smerterne.

    Lad os høre fra dig.
  • Der er en meget lille smule forhud tilbage, men overhovedet ikke nok til at dække glansen.
    Men føler som sådan heller ikke, at smerten sidder i glansen. Det er svært at forklare, men føles lidt som om, at stingene strammer helt ekstremt omkring penishovedet, og så er jeg meget øm på oppe ved roden af skaftet, hvilket både er når den er erigeret og ikke erigeret.

    Jeg går til egen læge her en af de efterfølgende dage, hvis ikke der sker en forbedring.
  • Jamen, så velkommen i klubben med omskårede mænd.

    Ømheden i skaftet skyldes, at det er der kirurgen lagde bedøvelsen, altså stak dig i penis.
  • Ah Circum tusinde tak for svaret.
    Det er jeg faktisk rigtig glad for at få at vide.
    Ved du hvornår ømheden/smerterne i skaftet - især når jeg er erigeret - ligger sig igen?
  • Jeg vil skyde på, at der i løbet af den kommende weekend vil ske en god reduktion af dine forskellige gener.

    Du må gerne sende et par billeder af banditten til circum@sol.dk så jeg kan se, om du virkelig er kommet med i o-klubben.
Log in eller Registrér for at kommentere.