Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
vh
Lars Kr
Ja jeg kan godt læse at du har været en del igemmen...Men det er svært at sige nej til opration når man for at vide at hvis ikke så blive man lam det var den melling jeg fik.....Som du kan læse i ine tidliger indslag je så har jeg fundet ud af nu at de har fejl opereret mig..De skulle ha taget
C4/C5 og C5/C6 men tog C5/C6 og C6/C7.....det var i feb i år, har gået med smerter nakken side min ejen læge har ikke kunne forstå hvorfor og har prøvet at hjælpe mig med piller, så nu spiser jeg
3x1 Ibuemetin 600mg og 8x Panodiler og 2x3 Trimonil retard 200mg, og det lader til at det kan tage smerterne, men det er jo ikke meningen at man efter en opration skal leve et liv på piller.....Så de må gøre noget for det vil jeg bare ikke finde mig i....Og de meen stod der ikke noget om i den folder som jeg fik udleveret på Hamlet
Fra Helle
Havde ikke de store smerter før operationen, men masser af føle-forstyrrelser. Alle symptomer er væk nu, 3 dage efter operationen, og forløbet har været helt fantastisk. Det hele er kørt som smurt, og efter-smerterne er minimale.
6 stjerner til CfR fra mig.
To ting:
FOR DET FØRSTE, Center for Rygkirurgi kender også til den behandling, man får på Alpha klinikken i München. De udfører den ikke på lænde-prolapser, men kunne faktisk godt have fundet på at bruge den til nakken, påstod en af sygeplejerskerne derude.
Undersøg evt. mulighederne?!
Jeg fik den almindelige stivgørende operation, og har det pragtfuldt. Er stadig på morfin, men kan sagtens mærke at smerterne ikke har en dyt med prolapsen at gøre. De smerter der er tilbage, skyldes ituskårne muskler og ledbånd, der er ved at hele, og de har bedt mig vente 3 måneder, så skulle jeg også være helet i dybden. Så jeg er ikke ked af at jeg blev i Danmark trods alt.
DET ANDET ER, at jeg har oplevet at min (ex-) praktiserende læge i den grad har forsøgt at forhindre mig i at blive lappet sammen. Jeg måtte derop FEM gange (i løbet af 1½ måned) før han gad henvise mig til en neurolog. Han mente jeg havde musearm og var lidt små-hysterisk.
Og den slags bliver man nødt til at finde sig i når man er kvinde og 47 år! Havde jeg ikke taget min mand med ved 5. besøg, havde jeg heller ikke fået henvisningen da, det er jeg ret sikker på.
Min praktiserende læge tror ikke at jeg har andet at lave (som fuldtidsarbejdende mor til 2 store drenge og gift + hund + sport + hobbies) - end at sidde og mærke efter om livet gør ondt et eller andet sted. Han nåede dog ikke at spille overgangsalder-kortet før jeg tog min mand med op - og nu har jeg selvfølgelig skiftet læge. Den tidligere læge skrev bare økonomi-pakker op til mig med Dolol, og det ragede ham en høstblomst hvad der egentlig var galt.
Hvordan kan det være at de praktiserende læger er så nærige med henvisninger til neurologer? Hvordan kan det dog skade dem, at man får tjekket om der er en prolaps, som evt. kan lappes? Er det bedre for samfundsøkonomien hvis vi render rundt syge og dårlige i årevis og æder piller og render uafbrudt rundt til massør/fysioterapeut/kiropraktor og diverse alternative behandlere?
Er det MR scanningerne der er for dyre? Det burde jo ikke være den praktiserende læges problem.
Der gik i hvert fald lige lovlig meget "vorherre" i min p.l., og jeg er lykkelig for at jeg havde kræfter til at kæmpe imod ham, og til sidst skifte ham ud - og at jeg havde en privat forsikring der kunne sikre mig hurtig og perfekt behandling.
SÅ MIT RÅD ER: Hvis du har en prolaps, så kom hurtigst muligt ud af kløerne på din praktiserende læge ved at få en henvisning til en neurolog. Når du er blevet opereret, så brug de første 4 uger på at flade helt ud og hele udenpå, derefter 2 yderligere måneder på at skåne dig selv og hele indeni.
Og herefter: Godt med massage, pilates og blid styrketræning.
Jeg håber det lykkes for mig selv, og skal gerne give feedback igen om 14 dage.
M.v.h. Ester, 1962
vil også lige komme med en positiv historie , har jo skrevet her før men er nu
efter sidste operation på AROS i Skejby igen i arbejde og har været det en måned , har stadig ondt i hånd og arm men ikke værre end at det er til at holde ud uden medicin , så en operation kan hjælpe , fik det meget bedre med det samme og har ikke haft de stærke smerter siden jeg blev kørt ind på op
Kom til 5´ læge i vores lægecenter, de forrige 4 ink. min egen læge som kendte til mine 9 tidligere prolaps, sagde jeg at nu blev jeg snart sindsyg af smerter, og ligegyldighed og forlangte at blive scannet, han kunne så ikke henvise mig til scanning, men til neolog, - endelig taget alvorlig første gang ½ år med voldsomme smerter trods dagligt dødelig dosis morfin pga kronisk smertepatient ( som 30 årig sagde de : Det må du lære at leve med !! )
kom endelig til forundersøgelse 22.07 men da var smerterne endelig aftaget en smule så vi blev enige om jeg havde en åben tid hos ham, smerterne kom igen for fuld udblæsning helt ned i underarmen på en nat, - så fik henvisning til scanning 14.9, og pga ventetiderne kunne jeg tage på privat hospital og blev allerede scannet d. 24.9 i Hørsholm. 1 uge efter fik jeg så dommen :
ikke 1, ikke 2 men 4 prolaps fra C3 til C7 men det var ikke det alvorligste sagde neurlogen, desværre var der tryk på rygmarven på de 2 af dem, spurgte totalt i chock over der er 4, om hvad det betyder ?? Det ville han så ikke svare mig på, det skulle kirurgen gøre, bad om kopier af scanning, - heldigvis, for da jeg efter en uge intet havde hørt fra Riget ringede jeg derind, de havde ikke modtaget dem, viste sig neologen havde "glemt" at diktere de skulle sendes både til mig og Riget, så jeg faxede den selv, ville denne gang vente på Rigets vudering, da jeg af flere havde hørt på privat hospitalerne operede de bare, - det er jo kr fra det offentlige, og der var der også heftig debat i aviserne om at bla. Riget måtte operere alle de der var fejl opereret........ Fik en tid til 7.12.09, Hele 9 mdr efter 1 lægebesøg..... og viste sig den overlæge jeg kom ind til var ham der 16 år før havde lavet min lænd :-) tænkte YES endelig får jeg klar besked på hvad det betyder og hvilke konsekvenser det har.... Han kiggede billederne og viste mig det hele mens han forklarede det med rygmarven ville jeg feks, kunne få nerve smerter eller føle forstyrrelser i feks benene, men at det så stammer fra nakken og ikke lænden... AHA har haft føle forstyrrelser i venstre ben i 8 år, så sagde han, så har du haft de prolaps i halsen lige så længe,hvor forskellige specialister har sagt det stammer fra lænden og vil forsvinde af sig selv om et "par mdr". Men da mine nuværende nervesmerter er i min venstre arm, og de 4 prolaps burde gå til højre side, en er godt nok i hele cirkumferencen, og andet volapyk for mig, har kunnet slå meget op på Rigets hjemmeside, også operationen, som skræmmer mig fra vid og sans - gennem HALSEN !! Han mente ikke jeg ville have udbytte af operation på nuværende tidspunkt, og han fik nok verdens største knus, her havde jeg siden 30.09.09 spekuleret, grædt, tænkt, skrevet testamente, været så bange, isoleret mig, - og slap så, jeg nærmest løb ud fra Riget og ugen efter var smerterne 7 - 9 - 13 væk, helt væk, har nu holdt indtil i forgårs hvor jeg kunne mærke skulderen igen, igår og idag lidt i overarmen, så holder mig i fuldstændig ro og håber........... Men selvom smerterne havde varet konstant i 8 mdr, vildt og voldsomt selvom 3 x 60 mg. morfin dagligt, så gik de i sig selv igen. Flemming Madsen som kirurgen hedder forklarede mig at man
i lænden siger 9 ud af 10 går i sig selv på 3 mdr. men halsen hedder det 7 ud af 10 på 6 mdr..
Smerterne var meget forskellige fra dag til dag, og kunne flytte sig løbende, musklerne trak sig sammen af dig selv, synligt - kunne få snurren i fingerne, men som sagt lige været totalt smertefri ca 1 mdr, så nu er det 2´dag med få smerter igen, men stadig i den "forkerte" side iht. scanningen. Så håber virkelig dine lede smerter også en morgen er væk, de fylder bare så meget i ens liv, det kan ingen forstå der ikke har prøvet.
tanker fra
Hvordan går det nu?
Jeg står i en situation og skal vælge operation eller ej og vil meget gerne høre hvordan det går med din operation.
Mvh
AR
Dejligt, at jeg ikke føler, at jeg er alene eller er hypokonder. Jeg har haft smerter i nakke, skuldre og følelsesløse fingre i 5 år. Det kommer og går med tiden. Jeg fik smertestillende og klorzoxason og morfinpiller i 5 år for smerter og sledgigt. Oktober 2009 rejste jeg mig op fra lænestolen og faldt sammen. Delvis lam fra nakke og hele vejen ned, men stadig godt bevæge dem lidt uden kræfter. Var indlagt på Dronning Ingrids hospital i over 2 uger, uden form for hjælp. ("lagt til side" følte jeg). Blev undersøgt ved indlæggelsen og fik beskeden: "Det er ikke en diskusprolaps" og du skal MR scannes på Riget. Ellers lå jeg bare og "skabte mig" iflg. alle lægerne dernede. Jeg udskrev mig selv og stjal en kørestol og fik kæresten til "slæbe" mig til DK. Min dejlig eks. svigermor fik sin læge til at kigge på mig ved hjemmebesøg. Døgnet efter var jeg opereret for 2 diskus i nakken. Jeg var blevet lam for livet, hvis jeg havde ventet 1 uge mere. Jeg blev opereret i Århus kommunehospital af Peter Helmig (verdens dejligste kirurg). Han vidste hvad han gjorde. (følte jeg), fik med det samme en fys. og Ergo genoptræning der. Jeg blev så overflyttet til Riget, fordi jeg hører til der, når jeg er grønlænder. SURT. Ingen genoptræning, da jeg havde "lært" og styre min toiletbesøg. Jeg blev udskrevet i den stjålne kørestol. Jeg har så selv henvendt mig til DHI efter jeg kom tilbage for genoptræning. Jeg plejer, at sige: hellere gå som spastiker end at køre i kørestol resten af livet. Jeg er endda startet på arbejde igen og kan køre bil. Jeg har stadig sovende fornemmelse fra brystkasse til lænden og prikken i lille og ringfinger og smerter i nakkemusker og under skuldrene, iskolde underarme. Jeg stoppede med smertestillende 1. januar, så jeg slipper for hjertebanken, koldsved og angst anfald-agtige følelser. Tager lidt, når jeg ikke kan holde ud mere. Lytter til min krop hele tiden. Det jeg mangler er: Hvad gør jeg for at få den sovende fornemmelse fra brystkassen til lænden væk? Jeg mangler en med nogenlunde samme erfaring/oplevelse, der kan give råd. Man er virkelig alene og på herrens mark heroppe i det kolde nord, når man mangler et helt sundhedssystem, den fungerer simpelhen ikke.
Med venlig hilsen
Arnaq
Jeg havde en fin fremgang i de følgende måneder, men har nu smerter lige under c7, tror selv at det er overbelastning af c7/8 grundet for kraftig knæk forover.
Jeg har fået meget svært ved at kikke ned og til højre, kun få sekunder af gangen ellers kommer der kraftig smerter i nakken. Skal helst kikke lidt opad hele tiden.
Jeg går stadig til genoptræning 2 gange ugentligt i varmvandsbassin her 6 måneder efter.
Jeg syntes ikke at I i indlæggene har skrevet om I har bevægelsesproblemer.
Det kom bag på mig at mit liv blev forandret så meget, fra at kunne alt til næsten ikke at kunne noget uden en eller anden form for smerte som følgesvend.
Simple ting som at gå ned af trapper, samtale med en sidemand, skrælde kartofler eller spise suppe (eller skrive dette indlæg) smerter i nakken.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om I har lignende problemer.
Vh. Jesper F.
Har for en uge siden fået konstateret 4 diskusprolapser i nakken på henholdsvis c4/c5 - c5/6 og en på hver side af c6/7 og er blevet anbefalet operation på c6/7 og venter nu på brev fra sygehuset med henblik på operation.
Har haft stærke smerter gennem 3 mdr. og har fået en del smertestillende for at kunne klare mig gennem dagen. Har ikke været sygemeldt under forløbet, men har bidt tænderne sammen og arbejdet fuldtid hver dag i de sidste 3 mdr. Måske ikke så smart når det viser sig at der er 4 prolapser !!
Har været til en del selv betalt behandling i de sidste mange mdr., men blot fået af vide hver gang, at jeg blot havde mange mange myoser og derfor havde disse stærke smerter.
Først nu hvor jeg har fået diagnosen er jeg blevet sygemeldt .. er enormt frustreret lige nu, for lægen anbefalede at jeg skulle om skoles, da mit erhverv vil gøre, at jeg vil få store problemer med de to andre diskusprolapser og nakken generelt.
Hvad har i andre fået af anbefalinger af jeres læger ? Har i kunnet vende tilbage til jeres erhverv og genoptage arbejdet uden problemer ?
Hvad med operation ? Godt valg eller er der andre alternativer ? Oplever i også dage hvor i "ingen" smerter har og dage hvor det er ulideligt ?
Ja, mon ikke jeg kan nikke genkendende til jeres problem ! I marts 2008 gik jeg til lægen, fordi jeg havde været svimmel i over 1 uge. Dernæst fulgte der mange andre symptomer med , som jeg idag ved, havde med stress, angst og nervøsitet at gøre, fordi jeg var bange for at det var noget med hjertet. Begge mine forældre døde i den tidlig alder af netop dette problem. I november 2008 fandt man endelig ud af, at min nakke var problemet. Jeg blev MR scannet, som viste en prolaps, mente de ! Men det viste sig, at en af nakkehvirvlerne er vokset skævt, og det gør, at den trykker på nerven . Mit problem er venstre side af ansigtet og engang imellem skulder og arm. Jeg tog til Alpha Klinik i Tyskland, for da foretager man en kikkeropertation, som er meget mere sikkert en den "gamle" metode. De tog nye røntgen samt en MR scanning. Og først her fandt man ud af , at det var nakkehvirvlen der var problemet og ikke en prolaps ! Skuffelsen var stor, havde glædet mig til at blive symptom fri . er hjemme igen og må prøve at leve med det. Har gået hos en osteophat i 12 uger, og det hjælper. Mine symptomer er gudskelov ikke store som mange andre har ( stærke smerter osv.) Jeg har mest "sovende" fornemmelse i venstre side af ansigtet.
Prøv en osteophat , det hjælper. Det har den seneste MR scanning også vist.
Held og lykke til jer alle,
Kissy