Ubehag under samleje grundet spiral
Jeg er en pige midt i tyverne. Jeg har får ca. 3 måneder siden fået opsat en kobber spiral. Efterfølgende har min kæreste klaget over at han kan mærke den under samleje. Han beskriver det som en prikken på hovedet som med en knappenål. Efter sidste gang vi var i seng sammen opdagede vi små røde pikker på penis hovedet. De er ikke ret store men dog synlige. Kan dette skyldes spiralen? Er der en allergisk reaktion eller er huden blevet generet af spiralen? Eller skyldes det måske noget helt andet. Min kæreste mærker ikke noget til prikkerne i form af kløe eller ubehag. Da jeg fik sat spiralen op spurgte jeg ind til om man ville kunne mærke den under samleje. Lægen sagde at de kunne man godt men at man med penis kunne skubbe den lidt op så det ikke var et problem. Efterfølgende skulle spiralen så glide på plads igen af sig selv. Min kæreste mener dog ikke at det er muligt at skubbe den lidt op da det gør ondt på ham. Er der andre der har haft lignende problemer?
Kommentarer
Jeg vil indskyde, at kobberspiralen - som du ved - er en længerevarende præventionsform, og det er sædvanligvis en man bruger indtil man engang ikke mener man kan få børn mere. Derfor tænker jeg, at hvis sexlivet påvirkes af denne spiral, så bør man overveje at finde en anden præventionsform, da det jo ikke bare er en uge eller en måned den sidder der.
Jeg synes også at midt i tyverne er tidligt at vælge kobberspiral? Er der problemer med P-piller, P-ring, Pessar osv.? En strøtanke kunne være, om din kæreste er ekstraordinært udrustet? Jeg er ikke klar over, om det kunne være et problem, men jeg kan forestille mig at det kunne have betydning.
Jeg håber stadig der er nogle andre, der vil svare på dit spørgsmål, men nu har du lige nogle tanker.
Jeg ved godt at det er tidligt at få anlagt spiral i min alder men jeg kan ikke forlig mig med tanken om at fylde min krop med hormoner. Jeg har aldrig taget p-piller eller andre hormon præparater og har derfor også svært ved at skulle begynde. Min kæreste og jeg snakkede længe om det inden jeg fik spiralen og vi var begge trætte af at bruge kondom. Min kæreste har sagt at vi sagtens kan gå tilbage til at bruge kondom hvis det er det jeg vil. Men det har bare altid været et irritationsmoment for mig at bøvle med kondom og så føles det bare meget bedre når der ikke er noget imellem. Kobberspiralen fungerer meget lokalt og påvirker derfor ikke hele mit system. Men du har da ret i at jeg måske skulle overveje det en ekstra gang når nu den ikke er helt problemfri. Mht min kærestes størrelse er han vel lidt over middel. Så jeg tror ikke det har noget med det at gøre. Men måske er han ekstremt sensitiv?
Endnu engang tak for dit svar. Og jeg håber virkeligt at der er andre der også vil svare hvis de har oplevet noget lignende.
Jeg er så glad for at høre at problemet muligvis kan løses blot ved at få klippet lidt af trådene, jeg skal helt sikkert et smut forbi min læge og få det ordnet! Og så håber jeg bare at det er nok.