Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Rengøringshjælp

lotte123lotte123
Redigeret 24 januar, 2017, 04:11 i Skønhed og velvære
Det at tale om rengøringshjælp har vel ikke så meget med sygdom at gøre, men jeg vil mene, at det har ret så meget med velvære at gøre, hvorfor mit indlæg kommer under dette emne.

Min datter og svigersøn, som bor 200 km væk fra mig, har to små børn på 2 og 3½ og nr.. tre er på vej. De har travlt med job og uddannelse og så et par småbørn, der jo jævntligt har urolige nætter, sygdom, og hvad der hører til.

De har således overordentligt vanskeligt ved at få tid og overskud til rengøringen, hvorfor de forfærdelig gerne ville have noget hjælp til dette. Og, det er vel nemt nok - de sætter bare et opslag op i supermarkedet, så er den klaret. Hvis de bare kunne få klaret den lidt mere grundige del en tre timer hver 14. dag, så skulle det nok kunne hænge sammen for dem.

Men - som min datter siger; det er hun ikke specielt tryg ved. Det kan da være ret svært at vurdere, om det nu er en, der lige smutter en dvd op under neglene, eller napper andre ting, som man ikke lige nu og her kan se mangler. Sådan rent praktisk har man jo ikke nogen retssikkerhed, når man har givet sin nøgle til en fremmed person.

For tiden er hun da også ved at høre sig rundt omkring, om der er andre, som har en rengøringshjælp, som de er trygge ved, og som så kunne tænke sig et sted mere.

Men - er der nogen, der har nogle erfaringer og råd, jeg kan give videre til min datter - for jeg kan godt se, at de er ved at drukne i nullermænd. Har lige været ovre og passe sygt barnebarn, og selvfølgelig gik jeg en tur med støvsugeren, men jeg var der jo primært for den lille, som jeg jo selvsagt ikke ser hver dag, hvorfor jeg naturligvis - når jeg er der - prioriterer samværet med ungerne.
«1

Kommentarer

  • Hej Lotte

    Jeg kender mange med samme problem som din datter og svigersøns, som har rengøringshjælp enten hver eller hver anden uge. Og det er bare virkelig pengene værd, synes de. Men jeg ved ikke, hvordan de har forholdt sig mht. sikkerhed osv, måske har de som du foreslår også overtaget nogen, som deres venner har brugt, så de går efter anbefalinger - det tror jeg faktisk de fleste har gjort. Det er jo lidt af en jungle, og man gider heller ikke bruge for meget tid på at lave samtaler med en masse mennesker osv.

    Men du har helt ret i, at rengøring bidrager gevaldigt til livskvaliteten og velværen i hverdagen - jeg tror også jeg må på dén løsning på et tidspunkt, når jeg får børn :-)

    kh B
  • Kære blyant,

    Tak for dit søde indlæg. Jeg har nu ventet og ventet på, om der var nogen, der havde nogle erfaringer, jeg kunne give videre, men det lader det øjensynligt ikke til, at der er, hvilket jeg finder lidt mærkeligt, men sådan er det vel.
  • Hej Lotte.

    Jeg er i samme situation som dig, og det kommer nok an på hvor din datter bor.

    I Nordsjælland er der rigtig megen udenlandsk arbejdskraft at få, de sødeste, dygtige og ærlige piger fra Phililiphinerne og lignende eksotiske land (ikke østeuropa). Man finder dem "når man kender nogen".

    Min datter bor på ikke i det område og har heller ikke de samme muligheder.

    Jeg ville selv stole på min egen dømmekraft, hvis jeg skulle antage en dame efter en annonce i lokalområdet.

    Desværre er dette nok ikke til så megen hjælp.
  • I taler om rengøringsdamer, hvad rase de er,om de ærlige, som om de ikke var mennesker ligesom jer.
    Det er heldigvis blevet svært at få "sort rengøringshjælp" til en ringe løn, og noget der ligner slavearbejde, bare fordi nogle måske er for store, til at se at komme igang med at muge ud efter sig selv.
    Heldigvis får arbejderne også en ordentlig løn i dag, så det ikke er nødvendigt at servicere andre.

    Jeg måtte altså lige have det ud.

    Vh
  • Hej Annika.

    Skudt forbi.

    Der er ikke tale om hvorvidt vi gider at gøre rent eller ej.

    Ej heller har sort arbejde været nævnt.

    Der var tale om hårdt trængte børnefamilier.

    Samt om man kan have tillid til et vildt fremmed menneske, som skal opholde sig flere timer alene i ens hjem.

    Det kan man i nogen tilfælde, desværre ikke i andre.

    Hvor naiv har man lov at være i dagens Danmark?

    Danske piger som gør rent for andre er IKKE i overtal. Og for at du nu ikke skal falde over mig igen, så mener jeg ikke danske piger er mere ærlige end udenlandske.

    Derfor beskrev jeg de eksempler som jeg selv havde kendskab til.
  • rengøringshjælpen

    det er nemt at læse mellem linjerne hvad man regner en rengørings hjælp for. Det første er - Mon hun stjæler. Hvormange regner ikke frynsegoder på deres arb. som en selvfølge... blyanter, papir, ja hvad ved jeg, moralen er ikke så stor der, og det er ikke det første en arb. giver spørger om.

    Jeg har 4 steder jeg gør rent, og tanker har aldrig strejfet mig, om der mon er noget jeg kan bruge i de hjem jeg kommer. Så fej for egen dør, tyv tro hvermand stjæler... og tro så på det bedste i andre, vær åben, rengøringfolk er også mennesker, og der findes rådne kar alle steder.

    Held og lykke til dem der søger.
  • Jeg er helt enig i, at det må være svært at stole på "fremmede" mennesker i forbindelse med rengøringen hjemme hos en selv.

    Jeg har selv gjort rent hos en meget sød familie på et tidspunkt da jeg studerede.
    Måden de fandt mig på var, at jeg i forvejen gjorde rent i deres børns SFO et pr gange om ugen, hvilket måske gjorde at de følte sig mere tryge ved at spørge mig.

    Det de gjorde var at ligge nøglen under måtten hver torsdag eftermiddag, så jeg kunne låse mig selv ind. Jeg lagde nøgle på køkkenetbordet og smækkede døren da jeg var færdig. På den måde var de frie for at udlever mig nøglen helt (hvilket også var helt i orden med mig)

    Jeg arbejdede hos familien i ca 2 år, hvoraf de så var nød til at flytte til USA i nogle år i forbindelse med mandens arbejde.

    Jeg blev efterhånden rigtig glad for familien, og ingen tvivl om at de var glade for mig.


    Et pr. gange blev jeg også spurgt om yderligere hjælp, bl.a ved en fødselsdagfest som blev holdt i et lokale, hvor jeg så stod i køkkenet, tog opvasken, serverede maden og vaskede op.

    Jeg kan sagtens forstå, at det er svært at stole på vedkommende, specielt når man sætter en annonce op i f.eks. netto hvor alle og enhver kan søge.

    Kender din datter ikke nogen som allerede får rengøringshjælp? Det er måske lidt lettere når man kender nogen/får anbefalet nogen.
  • lotte123lotte123
    Redigeret 2 februar, 2009, 10:54
    Kære Annika,

    Jeg startede debatten, og følger den selvfølgelig, men her røg tråden vist af. Jeg har ikke så meget som antydet, at det her på nogen måde skulle handle om racisme. Jeg beklager, jeg har ikke en gang haft tanken.

    Når jeg nævner ordet "fremmed", så har jeg udelukkende tænkt på et menneske, man ikke kender. Jeg betragter ikke ordet ”fremmed”; som bare tilnærmelsesvist synonym med en udlænding.

    Både jeg og helt sikkert også min datter, vil være fuldstændig ligeglad om vedkommende er gul, rød eller grøn. Hun vil også være ligeglad om det skulle vise sig at en person af anden seksuel orientering - for lige at få det på plads!!! Og også, hvis det skulle være en af hankøn. Det handler om tillid og ikke noget som helst andet.

    Det er slet, slet ikke der jeg på nogen måde har været med mit oplæg.

    Og dit ævl om, at nogen er for store til at muge ud efter sig selv: Hvad pokker er der galt i, at nogle mennesker, der selv har tjent deres penge, selv helt og aldeles vælger, hvad de vil bruge dem til?
    Mit spørgsmål gik på, om nogen havde nogle råd og erfaringer i forbindelse med netop at få en person ind i deres hjem, som de ikke kender.

    Jeg har forstået, at det handler om, at hun skal forhøre sig hos andre, og dermed håbe på, at nogen kender en. Mange tak tilbagemeldingerne.

    Annika, der er problemer nok i Verden – vi behøver ikke skabe dem selv.
  • Baby,

    Du lyder til at være alle tiders. Du skulle vel helt tilfældigvis ikke bo i nærheden Helsingør og have lyst til en lille tjans? Der bor min datter.
  • Kære Mulle,

    Ja, dit indlæg smuttede lige, men du skal da også have et svar. Det er fint, du kan læse mellem linierne, men det ville være rart, hvis også du læste dem, der stod.
    Jeg har faktisk selv også haft et par små rengøringsjob, og nej, det faldt da heller ikke mig ind, at stjæle, og jeg har aldrig følt at man regnede mig for mindre end andre.
    Du skriver ”tyv tror hver mand stjæler”! Du har således lige anklaget mig for tyveri???
    Men puhh, hvor har jeg dog rodet mig ud i en hel masse her. Når man får en regøringshjælp, udstiller man sit hjem og sit privatliv, til en -nåh nej, jeg må ikke skrive fremmed – øhhh til en, man altså overhovedet ikke kender. Man kan vel ganske naturligt have en vis usikkerhed overfor netop dette, hvorfor man da gerne på alle mulige måder vil sikre, at det her bliver en god aftale for alle parter, derfor spurgte jeg om lidt erfaringer.
    Min gamle mor har hjemmehjælp, og hun er simpelt hen så fortvivlet over alle de småting, som på mystisk vis forsvinder fra hendes hjem. Hun er svagtseende, hvorfor hun er længe om at opdage at tingene er væk. Hendes faste hjælper er god nok, men det er når der kommer afløser på, den er gal.
    Her er der tale om kommunalt ansatte folk, så hvad er der galt i, at jeg lige spørger om andres erfaringer?
Log in eller Registrér for at kommentere.