Alkohol: er det et enten/eller?
Som ny bruger har jeg interesseret surfet både her og på internettet for at finde svar eller løsninger på mit spørgsmål. For som åbenbart hver femte af os, er de ugentlige genstande gået langt over det anbefalet, og det er tid til at ændre mønstre.
Men - umiddelbart virker det hele lidt sort og hvidt.
Der bliver foreslået Minnesotamodeller og andre radikale løsninger, men det er ikke det jeg søger. Som flere i min omgangskreds er jeg obs på det øgede forbrug, som primært er vokset ud af større social omgang, for mange restaurant- og byture samt vinen der bliver åbnet til maden og som så alligevel lige så godt kan tømmes. For ikke at kimse af en klassisker som min veninde og jeg er begyndt at bruge: hold OP for en dag på jobbet, hvis nogen har fortjent et glas vin er det mig, dvs. den stressrelaterede reaktion.
Således er forbruget langsomt vokset os over hovedet. Men selvom vi joker med vores alkoholiske tendenser, føler vi alligevel at det er skudt over målet at se på behandlingssophold, Minnesota o.s.v. Vi kunne for eksempel aldrig DRØMME om at drikke før efter arbejdstid, og vi har ikke nogle daglige gener andet end almindelig uoplagthed og dårlig koncentration. Og vi er IKKE blinde for at vi er på vej ud af et dumt spor.
Så - nogle forslag til hvordan mønstre kan ændres? Jeg ser at der bliver foreslået hypnose, og den slags (lette) løsninger er jo altid interessante. Er der nogen der har erfaringer med det?
Eller - skal det virkelig være et enten/eller når det kommer til hjælp og behandlingsforslag? Alkoholiker eller tørlagt?
For så må jeg med flovhed advare sundhedsstyrelsen om, at deres kampagne måske kommer til kort og ikke er "tunet" til det liv de fleste af os lever i dagens Danmark.
I hvert fald ikke i min bekendskabskreds, hvor vi har regnet os frem til at næsten 50% af os, når vi er ærlige, har et ugentligt overforbrug på mellem 5 og 25 genstande. Og vel og mærke gerne så det anderledes, men slet ikke er indstillet på at skulle sige nej til et godt glas vin.
Håber nogen har et godt forslag til hvordan man kan gribe problemet an. Og forhåbentligt er det sandt når man siger at det første skridt er erkendelse:-)
Med venlig hilsen
Dory
Men - umiddelbart virker det hele lidt sort og hvidt.
Der bliver foreslået Minnesotamodeller og andre radikale løsninger, men det er ikke det jeg søger. Som flere i min omgangskreds er jeg obs på det øgede forbrug, som primært er vokset ud af større social omgang, for mange restaurant- og byture samt vinen der bliver åbnet til maden og som så alligevel lige så godt kan tømmes. For ikke at kimse af en klassisker som min veninde og jeg er begyndt at bruge: hold OP for en dag på jobbet, hvis nogen har fortjent et glas vin er det mig, dvs. den stressrelaterede reaktion.
Således er forbruget langsomt vokset os over hovedet. Men selvom vi joker med vores alkoholiske tendenser, føler vi alligevel at det er skudt over målet at se på behandlingssophold, Minnesota o.s.v. Vi kunne for eksempel aldrig DRØMME om at drikke før efter arbejdstid, og vi har ikke nogle daglige gener andet end almindelig uoplagthed og dårlig koncentration. Og vi er IKKE blinde for at vi er på vej ud af et dumt spor.
Så - nogle forslag til hvordan mønstre kan ændres? Jeg ser at der bliver foreslået hypnose, og den slags (lette) løsninger er jo altid interessante. Er der nogen der har erfaringer med det?
Eller - skal det virkelig være et enten/eller når det kommer til hjælp og behandlingsforslag? Alkoholiker eller tørlagt?
For så må jeg med flovhed advare sundhedsstyrelsen om, at deres kampagne måske kommer til kort og ikke er "tunet" til det liv de fleste af os lever i dagens Danmark.
I hvert fald ikke i min bekendskabskreds, hvor vi har regnet os frem til at næsten 50% af os, når vi er ærlige, har et ugentligt overforbrug på mellem 5 og 25 genstande. Og vel og mærke gerne så det anderledes, men slet ikke er indstillet på at skulle sige nej til et godt glas vin.
Håber nogen har et godt forslag til hvordan man kan gribe problemet an. Og forhåbentligt er det sandt når man siger at det første skridt er erkendelse:-)
Med venlig hilsen
Dory
Kommentarer
Det kommer an på hvor langt ude man er, og hvorfor man drikker.
Hvis man fx kun drikker om aftenen og altid sammen med andre i "godt selskab", så tror jeg oddsene for at sætte forbruget ned, er gode.
Det er værre hvis man drikker for trøst, og alkohol er blevet ens allerbedste ven (fjende) i livet, og man fx. starter dagen med at drikke, eller drikker på alle tidspunkter af døgnet, uden hensyn til om man er sammen, alene, eller hvad man ellers er i gang med eller havde af planer, her har alkohol overtaget viljen - og så vil det nok være sværere at sætte forbruget ned, da det første glas, altid vil kalde på de efterfølgende 20.....
- medmindre man selvfølgelig gennemgår en total psykisk ransagelsesprocess over lang tid, og får genoprettet forholdet imellem egen vilje og alkohols vilje....
Men hvis man kan nøjes med at drikke om aftenen, og ikke drikker alene, lyder det til at den personlige vilje stadig har en del at skulle have sagt, og hermed burde det også være muligt at begrænse forbruget - tror jeg :-)
Hos os er det dog mest min mand, der har problemet (han drikker altid alene i hverdagene), men vi kender flere, der drikker "socialt".
Mit råd til jer er, at prøve at springe hverdagene over og "nøjes" med at drikke fredag og lørdag og så selvfølgelig også hvis I har middagsgæster midt på ugen...
Held &lykke med det
Du er på vej ud af et sidespor. Prøv at spørge dig selv omnogen PLANLÆGGER at blive alkoholikere?
Nej vel? Det er der nok ingen der gør. Det sker snigende. Når overforbrug tager overhånd. Og der er ikke nogen opskrift på hvornår for meget er for meget.
Pludselig "fortjener" man bare lige..... rigtig tit. Pludselig har man bare "brug for".......... Det gælder al slags misbrug.
Når man oplever at "dette noget" giver en ro, tryghed, et kick, eller andet, så er det alvorligt!!!!!
Du skal erstatte din adfærd med anden "jeg fortjener". En kop kaffe eller andet du kan lide.
Pas godt på dig selv!