Indstillinger
hjælp til information samt erfaring om brystreduktion søges!
som sagt søger jeg information og folk med erfaringer med brystreduktion...
jeg er en 19 årig pige, 160 høj og vejer 80 kg.
mine bryster er så store at jeg har ondt i nakke og skuldre af dem, 80 g, og jeg overvejer en reduktion.
hvad er der af krav førend det offentlige vil betale?
og hvad er jeres erfaringer med reduktion??
jeg er en 19 årig pige, 160 høj og vejer 80 kg.
mine bryster er så store at jeg har ondt i nakke og skuldre af dem, 80 g, og jeg overvejer en reduktion.
hvad er der af krav førend det offentlige vil betale?
og hvad er jeres erfaringer med reduktion??
Kommentarer
Jeg fik i marts 08 foretaget en brystreduktion på det offentliges regning. Jeg havde det som dig, jeg havde ondt i ryg, skuldre og nakke, og bh stropperne skar ned i skuldrene. Derudover var jeg også ked af mine bryster og kunne ikke gå i de bluser jeg ville, da jeg synes det så dumt ud.
Jeg brugte en størrelse 75G og er nu nede i 75D. Fik fjernet 350g fra det ene og 480g fra det andet. så der var stor forskel. Jeg er rigtig glad for det bortset fra, at de ikke blev helt den størrelse jeg gerne ville. De er stadig store, men passer til min krop og alle synes det er rigtig flot til mig.
Men det er vigtigt for at få det betalt er først og fremmest at brysterne er så store at det er til stor gene både psykisk og fysisk. Dernæst må man ikke være overvægtig, altså dit BMI tal skal være normalt, grunden til det er at brysterne muligvis "bare" er for store pga overvægt, og fordi at sandsynligheden for komblikationer efter operation er større hos overvægtige.
Det du først skal gøre er at tage til lægen og fortælle om dit problem og få en henvisning til en kirurg. Og du skal insistere. Denne kirurg beslutter så om du er beretiget til at få en operatopn betalt. Det er meget forskelligt hvor lang tid sådan et forløb tager, men for mig gik det ret nemt... selvfølgelig var der ventetid imellem stederne, men højst en måned. Jeg havde ikke regnet med at blive godkendt, men da kirurgen så mig var han ikke i tvivl, og jeg blev bare SÅ glad.
Jeg blev godkendt på rigshospotalet, men måtte så vælge et privathospital pga for lang ventetid på rigshospitalet. jeg valgte så erichsens privathospital. 2 uger før operationen var jeg til undersøgelse, hvor vi snakkede om størrelse og komblikationer. På selve operationsdagen var jeg selvfølgelig ret nervøs men lægerne var SÅ søde og det var rart at være der. Jeg blev imformeret om forløbet og blev kørt op på operationsstuen, hvor de lagde mig i fuld narkose. Det var helt fredeligt. Efter operationen overnattede jeg på hospitalet og blev så udskrevet dagen efter. Jeg fik en sportsbh på som støtte plus en ekstra med. De havde givet mig en slags tape på sårene, som gjorde at arene heler nemmere.
14 dage efter operationen skal man forholde sig i ro. Det synes jeg var det hårdeste. Det var hårdt at ligge på ryggen hele tiden. man kan ikke sove på siden eller på maven et godt stykke tid efter. Man har også smerter, men det er ikke slemt. Jeg havde troet det var værre.
efter de 14 dage skulle jeg have fjernet stingene. Det værste var at få fjernet tapen, tråden ku jeg ik mærke. Jeg fik tape på igen og fik en rulle med hjem så jeg kunne skifte tapen engang imellem...
Det var så min lille historie.
Hvilken størrelse har du? du er velkommen til at spørge mig om alt det du vil.....
venlig hilsen
mismis
Har du haft nogen form for komplikationer efter operationen, udover smerter selvfølgelig ?..
Jeg skal selv have operationen, når jeg har tabt mig .. mangler dog kun 4 kg.
Jeg havde rigtig mange gener med dem, de var bare forfærdelig grimme, ik lige store og så var de kæmpe...
Jeg har født og ammet, selvom jeg fik og vide det ikke var sikkert jeg kunne amme, så det var super dejligt, tænkte at jeg ville prøve uanset, og det virkede!!!
Jeg er journalist studerende ved Syddansk Universitet. I disse dage er jeg ved at lave en eksamensopgave om kvinder der har så store bryster, at de døjer med rygsmerter.
I den forbindelse vil jeg meget gerne i kontakt med nogen som enten har fået foretaget en brystreduktion, overvejer at få foretaget en eller lige er ved at skulle under kniven.
Det spiller ingen rolle om operationen har været betalt af det offentlige eller om vedkommende selv har betalt.
Det ville hjælpe mig enormt, hvis der er nogle som har lyst til at stille op til et interview.
Jeg kan kontaktes på telefon 28 89 07 03 eller mail StineAalborg@hotmail.com
På forhånd tak for jeres hjælp
Med venlig hilsen
Stine Aalborg
Så startede den lange kamp for mig. Lægerne prøvede at presse blodet ud fra brystet uden held, så jeg blev lokalbedøvet og kirurgen begyndte at klippe dødt hud fra, som var død pga. ingen blodtilførsel. Halvdelen af brystvorten gik tabt, og jeg havde et hul NED i brystet på over 5 cm. Jeg var som sagt også gået op flere steder, og det ville ikke gro sammen igen. Hullet ned i brystet ville heller ikke gro rigtigt sammen igen. Jeg blev igen lagt i fuld narkose og fik brystet renset grundigt igennem for blodrester og dødt væv - og derefter var hullet meget større. Jeg kom under en så kaldt vaccumbehandling, hvor de tilstoppede hullet i brystet med en svamp og satte sugekopper på, som konstant sugede i mit bryst. Det kløede ekstremt, men skulle fremme helingen. Man bruger normalt sådan en vaccumbehandling til at hele liggesår. I flere uger gik jeg med vaccumbehandlingen, som var udstyret med slanger der førte ned i en lille taske, så blod osv. kunne rinde derned. Hver 3. dag skulle jeg på sygehuset og have skiftet svampen nede i såret. Det gjort ONDT. Svampen havde hver gang sat sig fast i min hud. For hver gang jeg fik skiftet svamp blev den mindre og mindre, fordi jeg helede mere og mere for hver gang, så behandlingen var effektiv nok, og meget psykisk anstrengende at gennemgå. Efter flere måneder var hullet helet, og jeg kunne ånde lettet op. Endelig var det forbi. Et år efter fik jeg tattoveret resten af den højre brystvorte på. Tattoveringen forsvandt igen efter en uge, og det kunne være nødvendigt at få det lavet flere gange, da det er svært at tattovere på arvæv. Men jeg orkede ærlig talt ikke at gøre mere ved det, så gennemgik ikke en yderligere tattovering. I dag 3 år efter, har jeg ingen gener fra operationen, udover højre brystvorte kun er halv og arene er lidt grimme efter jeg sprang op så mange gange. Kunne jeg vælge i dag? Så havde jeg beholdt mine bryster som de var, for hele dette hurlumhej har taget hårdt på mig, også rent psykisk.
En ting er sikkert. Sygehuset skulle have givet mig det kvalmestillende medicin med hjem fra sygehuset, eller givet mig en recept på det, når de godt var klar over, at apotekerne ikke ville udskrive det. Når man giver morfin må man også give kvalmestillende. Havde jeg fået det rigtige medicin i tide, og ikke efter flere timer, havde jeg undgået alle problemerne.
Denne historie er ikke for at skræmme dig væk, men man skal vide hvad der kan gå galt. Jeg havde ikke regnet med, at der ville ske noget med mig, så lagde mig gladeligt under kniven. Ting kan ske, men det jeg var udsat for, er en sjældenhed. Men vær opmærksom på medicinen og tag ikke morfin uden at have kvalmestillende medicin klar. Mht. smerter fra selve operationen, vil jeg sige, at dem skal du slet ikke frygte, jeg havde stort set ingen. Du er velkommen til at skrive, jeg har også billeder fra det hele.
Held og lykke.
Jeg går ud fra, at du har bemærket at du skriver til en person, der stillede sit spørgsmål for to år siden?? Forhåbentligt har hun fået de svar, hun havde brug for.
Men forhåbentligt andre kan få indsigt ved at læse din historie, og andre er velkomne til at spørge dig? Du skal nok bare ikke regne med at spøgeren her stadig er her.
Hilsen den bekymrede