Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Udbrændt

Redigeret 12 september, 2012, 03:59 i Stress
Nu kan jeg se at kategorien er "undgå stress" - men jeg forsøger alligevel. Jeg er blevet sygemeldt med en udmattelsesdepression, altså jeg er "udbrændt" og har nu været sygemeldt i to uger. Flere års arbejde med udsatte unge og generel stess på arbejdet gjorde, at jeg en dag bare ikke kunne mere - en ret sær følelses. Jeg vidste at jeg var i faregruppen, men var også sikker på, at jeg kunne holde stress fra mig. det kunne jeg umiddelbart..indtil den dag hvor det var slut.

Jeg har ikke en depression, er egentlig i udemærket humør, men jeg er så utrolig energiforladt og i den grad uinteresseret i mit arbejde. Jeg får god støtte af familie og venner - og er igang med at blive coachet - indtil nu ganske interessant.

Nu er det jeg spørger mig selv - og andre...hvad nu? Bør man sætte sig en deadline for jobstart? Hvordan mærker man at man er "klar"? Skal jeg virkelig "bare" bruge tid?

Hmm, svært - har andre gjort samme opdagelser?

Kommentarer

  • Indstillinger
    Nu prøver jeg at svare dig, så du dog får et svar. Selvom min situation er en helt anden.

    Jeg er ikke diagnosticeret udbrændt, men jeg er udbrændt. Jeg har været stresset for længe og for voldsomt og nu er filmen bare knækket én gang for meget. Slut med bare at kunne bide tænderne sammen og tvinge mig selv ud over grænserne. Jeg kan heller ikke mere.
    Genkender manglen på energi og den manglende interesse selv for ting, der før interesserede én.

    Som sagt er min situation en helt anden end din, årsagerne til at jeg er brændt ud, er nogle helt andre. Men det jeg hele vejen igennem har haft brug for er tid. Tid, tid og mere tid. Og det har jeg stadigt. Tid til at få helet mit nervesystem, tid til at prøve at få opbygget en indre ro og tid til bare at kunne være.
    Det er (psykisk) stress, der har fået mig til at brænde sammen, så jeg er simpelthen blevet oversensibel overfor det mindste stress og pres.


    Hilsen Helene
  • Indstillinger
    Tiden er nogle gange noget andet end vi forestiller os. Vi har masser af den, men det tror vi bare ikke.
    Sæt ingen deadline. Ingen kan vide, hvor meget tid, du har brug for. Ikke engang du selv. Endnu. Når og hvis du bliver klar til jobbet igen, går du bare igang. Tænk ikke på det. Brug dine kræfter på at komme dig og skabe den fornødne grobund for at tage stilling.
    Behøver det være et problem, at du er uinteresseret i det lige nu ? Det er måske dybest set det, du er ? Du kunne måske overveje, om det er det, du vil fortsætte med.
    Nu er det jo ikke det allerletteste arbejde i verden at have med udsatte unge at gøre. Et lettere arbejde kunne måske være en løsning. Eller et liv uden arbejde. Nogle gange overvurderer vi arbejdets betydning. Selv har jeg ikke noget, og det føles for mig noget sundere end fuldtidsarbejde, fordi jeg ikke får den grad af stress. Jeg har også prøvet at være udbrændt. Føler med dig.
    Take care. Held og lykke.
    Martin
  • Indstillinger
    Hej

    Jeg sidder og læser dit indlæg og kan nikke genkendende til det hele.
    Er sygemeldt på 3 uge nu. Sad hos lægen med en hvilepuls på 90, som burde ligge på 60. Havde svært ved at trække vejret ordenligt, altså helt ned i maven.
    Tog hjem, og fik det faktisk værre psysisk....fuldstændig udmattet, menneskesky og ked af det. Tog til lægen ugen efter og fik konstateret en svær depression oven i hatten.
    Har kørt på Alt for længe i et alt for højt tempo. Set tilbage i bakspejlet, har jeg haft stress symptomer længe, men har ikke taget dem alvorligt nok.
    Min læge anbefalte medicin, men det ønsker jeg ikke. Jeg mener ikke det er nok bare at tage en pille, så er man jo lige vidt når man stopper med medicinen igen på et tidspunkt. Jeg er istedet begyndt til yoga og meditation, så jeg kan lære at slappe af og afstresse og ikke mindst hvordan man trækker vejret. Det er noget der tager sin tid at lære, er jeg sikker på.
    Jeg har ligeledes læst meget om stress for at forstå hvad det er og hvorfor det kommer. Man er nødt til at "gå ind" i sig selv og mærke efter.
    Jeg har taget et kursus over nettet som jeg kun kan anbefale, når man nu ikke har det store overskud til at komme ud af døren.
    Kurset hedder "bliv fri for stress" på hjemmesiden www.forebygstress.dk og koster ca 250 kr.. Det er alle pengene værd!

    Har ligeledes været til en body sds session, hvilket også hjalp meget og gav mig nogle gode redskaber til at forebygge stress og som forklarede hvorfor jeg trak vejret som jeg gjorde. Man danner nogle blokeringer rundt om i kroppen, som ikke er sundt, og som gør at man fx kun trækker vejret til brystkassen. Kan varmt anbefales!

    Har også fået en tid hos en psykolog - jo mere hjælp desto bedre. Man må prøve sig lidt frem og se hvad der er bedst for en.

    Føler mig i bedring med det er en langsom proces og det kommer til at tage lang tid. Jeg starter på arbejde når jeg føler mig klar til det..hellere bruge for lang tid end for kort tid, så man ender med at gå helt ned med flaget igen. Tænker at der kommer til at gå ca 6 måneder. )-: men ved det som sagt ikke. Det er ikke noget man kan sætte tid på tror jeg.

    God bedring!
Log in eller Registrér for at kommentere.