Angst for at forlade mit hjem.
Jeg lider af panikangst som gør at jeg meget dårligt tør at gå uden for en dør. Jeg får også tit angstanfald hjemme.
Jeg har haft angst i mange år og har prøvet alle mulige behandlingsformer uden at det har hjulpet særlig meget.
Jeg har søgt kommunen om at komme til at flytte i bofællesskab men har hørt at det er umuligt.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.
Mhv.
Lise
Jeg har haft angst i mange år og har prøvet alle mulige behandlingsformer uden at det har hjulpet særlig meget.
Jeg har søgt kommunen om at komme til at flytte i bofællesskab men har hørt at det er umuligt.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.
Mhv.
Lise
Kommentarer
Jeg led selv af panikangst i mange år. Jeg går heller ikke selv ud, hvis jeg kan undgå det - omend det ikke er panikangst, der afholder mig fra det. Det er en anden slags angst.
For mig har NLP- og hypnoterapi været den rigtige form for behandling. Under hypnose kan jeg komme i kontakt med nogle ting i underbevidstheden, som der ellers er lukket helt af for.
Når den behandling, du har fået ikke har virket, så er der, som jeg ser det forskellige mulige årsager: Enten har det ikke været de rigtige behandlingsformer, eller det har ikke været den rigtige behandler, eller du har ikke været parat til at have tillid til behandleren, så du kunne begynde at åbne dig, eller du har ikke været parat til at slippe angsten (den har en funktion, som man kan have brug for).
Al behandling kræver selvovervindelse, dels fordi man bliver presset ud i noget helt nyt og dels fordi man er nødt til at have tillid til behandleren. Det kan være meget skræmmende i sig selv at skulle turde stole på et andet menneske og det kan være meget skræmmende at sætte ord på ting, man måske har meget svært ved at tale om. Terapi er i sig selv angstfremkaldende for det bringer jo én i kontakt med de ting, man frygter - det som skaber angsten.
Har man prøvet flere forskellige slags behandling og været hos flere forskellige behandlere og det stadigt ikke virker, så er det som regel, fordi man selv blokerer. Så handler det ikke så meget om behandleren eller behandlingsformen, så er det oftere fordi man ikke selv er parat. Nissen flytter med. Så handler det nok mere om at gøre sig selv parat til at turde og virkeligt VILLE det og om at give sig selv lov.
Angst er altid grundlagt på frygt. Derfor er angsten også en beskyttelse, der hindrer dig i at bearbejde årsagen - den oprindelige frygt. Det er ikke alle, der arbejder med angst på denne måde, hvor man går efter årsagen. Jeg ved, at man nogle gange prøver at arbejde direkte med angsten og med at overvinde sig selv i stedet. F.eks. ved at tvinge sig til at gå lidt mere ud på trods af angsten. En slags 'adfærdsregulering'. Folk er jo så forskellige og den metode hjælper nogen, men jeg ville aldrig selv kunne arbejde med tingene på den måde.
Måske du kunne starte med at spørge dig selv, hvilken gevinster angsten og isolationen giver dig. Man har altid en gevinst også ved det, der er meget, meget ubehageligt som f.eks. angst og isolation. Der må jo være en grund til, at du får panik, når du skal ud. Hvad er det, du frygter ved at komme ud? Hvad er det angsten for at gå ud skal beskytte dig imod? Måske du ved, hvad det handler om, eller msåke du kan få kontakt til følelsen af, at der er noget ubehageligt, du slipper for ved at blive alene indendøre. Hvis du mærker, hvad det er, du undgår ved at blive alene indendøre, så begynder du måske at kunne forstå din angst og dig selv lidt bedre.
Hvis du så mærker, at nu VIL DU IKKE leve på den måde mere, at det nu skal være dit største mål i livet at slippe den angst, så kan det være, at du begynder at blive parat til at prøve et nyt forsøg med behandling.
Jeg har desværre ikke rigtigt nogle råd til dig. Angst er altid et symptom på noget, der enten ikke har fungeret eller stadigt ikke fungerer i éns liv. Når du tør begynde at nærme dig årsagen og arbejde med den, så begynder angsten at slippe.
Jeg kender ikke noget til bofællesskaber.
Der er noget, der hedder 'Angstlinien', http://www.angstlinien.dk/, man kan ringe til (alle hverdage på telefon 7020 7170 mellem klokken 18.30 og 21.30). Måske de bedre kan rådgive dig, så du kan komme videre.
Alternativt kan det måske i en periode hjælpe dig med medicin (helst i kombination med terapi).
Hilsen Helene
Hvad er det for noget angst du lider af ? Har det også noget af gøre med at forlade hjemmet ?
Venlig hilsen
Lise
Det er svært at forklare, hvad det er for en slags angst, jeg lider af. Men den har i høj grad noget at gøre med, at jeg ikke kan forlade mit hjem. Eller ialtfald kun gør det meget nødigt.
Det har noget at gøre med, at jeg er oversensibel overfor sanseindtryk. Det har også noget at gøre med, at jeg ikke rummer at skulle forholde mig til andre mennesker ude i den virkelige verden.
Som her på Netdoktor og pr. mails, hvor det er ord, tanker, følelser og den slags, det handler om går det fint. Men virkelige fysiske mennesker og fysisk nærvær, har jeg det utroligt dårligt med.
Det har også noget at gøre med, at jeg er angst for at få vækket for mange følelser, når jeg er ude mellem andre. Jeg er af mange forskellige årsager bange for at mærke følelser og dermed mærke min krop, det fører alt for meget kaos med sig, jeg ikke kan rumme.
Tidligere havde det også noget at gøre med, at jeg ikke kunne opretholde mine grænser overfor andre mennesker, så jeg meget let røg ud i situationer, hvor jeg følte mig handlingslammet, ikke kunne sige fra og den slags. Det er så ikke et problem længere.
Jeg har som tidligere nævnt gået i terapi i 4 år og arbejder meget for at gøre det følelsesmæssigt muligt at forandre denne tilstand. Jeg prøver også at gå ud; skal jo også have handlet og den slags. Når jeg så endeligt er ude, er det måske ikke så slemt (meget afhængig af omgivelserne, hvilke mennesker, hvilke omstændigheder etc.), men til gengæld har jeg det bestemt ikke godt, når jeg kommer hjem igen. Så kommer reaktionerne. Det er meget forskelligt, hvordan disse reaktioner er (afhængigt af hvor jeg er følelsesmæssigt), men det tager under alle omstændigheder lang tid at finde 'tilbage i mig selv' og få min ro og tryghed tilbage.
Hilsen Helene