Hvordan klarer I uvisheden?
Hej.
Vi står overfor måske vores sidste forsøg, ved ikke har om vi har mod på at fortsætte ved privatklinik.Hvad kan hormonerne ikke gøre ved ens krop. Er lidt bange for det.
Vi er ved at nå dertil, at måske er det ikke meningen at det skal være, og ved at begynde at snakke om, at vi kan da selvfølgelig også få et godt liv uden børn. Heldigvis har vi kreative interesser og kan trøste os lidt ved det.
Men hvordan klarer man denne venten, denne uvished om det bliver til noget eller ej.
Uvisheden river og slider tit og ofte i ens lille hjerne. Vi har holdt en lille pause et par måneder og skal igang sidst i januar med nedregulering. Og nu er jeg begyndt at gå til zoneterapi...så måske kunne det lykkes alligevel. Men tror ikke for ikke at få flere skuffelser.
Men hvordan klare uvisheden ?
/
Vi står overfor måske vores sidste forsøg, ved ikke har om vi har mod på at fortsætte ved privatklinik.Hvad kan hormonerne ikke gøre ved ens krop. Er lidt bange for det.
Vi er ved at nå dertil, at måske er det ikke meningen at det skal være, og ved at begynde at snakke om, at vi kan da selvfølgelig også få et godt liv uden børn. Heldigvis har vi kreative interesser og kan trøste os lidt ved det.
Men hvordan klarer man denne venten, denne uvished om det bliver til noget eller ej.
Uvisheden river og slider tit og ofte i ens lille hjerne. Vi har holdt en lille pause et par måneder og skal igang sidst i januar med nedregulering. Og nu er jeg begyndt at gå til zoneterapi...så måske kunne det lykkes alligevel. Men tror ikke for ikke at få flere skuffelser.
Men hvordan klare uvisheden ?
/
Kommentarer
Kender alt til det. Har selv været 4 IVF forsøg igennem, uden held. Vores forhold kunne ikke holde til det, så vi gik hvert til sit. Men vi snakkede meget om det liv vi skulle have uden børn, og er sikker på vi ville blive glade for det valg vi tog dengang, men forholdet holdte ikke - og det var altså ikke KUN pga. det med børn! Men det er meget vigtigt at snakke sammen om det, og være ærlige og åbne overfor hinanden. Især i de mange off-dage man får,tude dage og dage hvor man kommer helt der ud, hvor man ikke engang er glad når ens nærmeste/veninder osv kommer og fortæller de er gravide.
Hvis I kan holde til det sidte forsøg, så ta det, så I ikke kommer til at ærge jer over at I ikke gjorde alt..
Held og lykke.
Kender godt til presset om uvisheden. Vi har været 6 behandlinger igennem uden resultat og især tiden fra æg op og til mens dagen er næsten ulidelige.
Jeg er 27 år og min mand er 31. Vi har snakket om, at så længe min krop kan klare det, vil vi blive ved med forsøg, indtil jeg bliver 30. Derefter vil vi begynde at kigge på muligheden for at adoptere eller blive plejeforældre, hvilket vi også meget gerne vil, selv med børn.
Heldigvis har min søster tre meget dejlige børn, som vi flittig låner, og når de tager hjem, kan vi da godt føle os lidt heldige over at vi har så meget frihed, når vi nu ikke har børn.
Jeg tror på, at man skal lytte til sin krop og psyke, om man kan klare mere eller ej, og så må man tage det derfra.
Held og lykke med det hele.
KH
Ninna
Har været igennem 3 forsøg, efter 2 gav Hvidovre op, og vi meldte os til Riget, hvor vi troede vi brugte det sidste forsøg, men da man ikke har sat noget op vil de gerne fortsætte...Nu skal jeg ikke fyldes med hormoner, men følge min egen cyklus, hvilke så vil sige at der håbes på at kunne tages 1 æg ud hver måned...ET ÆG!!men der skal jo kun et til som de siger...godt nok svært at være positiv.
Det er bare hårdt ikke at vide, men også vanvittigt hårdt at skulle se i øjenene at det ikke kan lade sig gøre...(var i de tanker efter Hvidovre...vildt hårdt).
Så længe at Riget syntes det er værd at forsøge bliver jeg ved...og håber at jeg kan lave det guld æg der skal bruges...
Til dem der spør vedr. smerter ved udtagning: AVVVV..1 gang gjorde vildt ondt, de efterlod et par æg da jeg havde så store smerter. 2. gang gav de mig så meget beroligende at jeg stoppede 3 gange med at trække vejret!!men jeg havde ikke ondt :-) 3.gang, gjorde ikke så ondt i nuet som første gang, men i 1 måned efter døjede jeg med mange smerter.. Næste gang trøster jeg mig med at det "bare"er 1 æg.
Jeg kan godt blive lidt bekymret for det, du skriver Skytten, når du fortæller om forskellen på hhv. Hvidovre og Rigets tålmodighed i forhold til at give forsøg. Jeg var tilknyttet Riget, da jeg var i behandling her over sommeren, men jeg skiftede sygehus til Hvidovre her i efteråret, da jeg skulle opereres for endometriose og der var meget kortere ventetid på Hvidovre. Men så er mit spørgsmål jo så nu, om jeg mon så i forhold til fertilitetsbehandlingen stadig er tilknyttet Riget, eller om jeg også automatisk er flyttet til Hvidovre nu? for det frie sygehusvalg blev annulleret her i efteråret, så vidt jeg har forstået, og det betyder vel, at man nu er tilknyttet det sted 'man var sidst'... eller hvad? og så bliver jeg da bare lidt bekymret for, om jeg har lyst til at være på Hvidovre, hvis deres tålmodighed med barnløse er lavere end på Riget og giver færre forsøg? Man vil jo gerne være det bedste sted som muligt :-)...
håber på svar
kh Cykalmyggen
Vi har også snakket meget om at de traditioner som alle familier nu har kan vi ikke give videre til nogle børn, så må vi lave hvores egne traditioner.