Syg af bakterier fra analsex?

Redigeret 12 august, 2008, 06:54 i Åben debat om sex
Kære brevkasse.
Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år og havde indtil for nylig hverken prøvet eller snakket om at have analsex. Da det så endelig skete var det som resultat af at vi begge var lidt fulde. Derfor var vi også lidt uforsigtige. Min kæreste var kun kortvarigt og ikke ret langt oppe i anus, da det gjorde for ondt og vi fortsatte derfor med at have sex som normalt. Da jeg var beruset, tænkte jeg ikke over at skiftet fra anus til skede nok ikke var så smart. Siden da har jeg oplevet en svie og brændende følelse i skeden når jeg tisser og går rundt med en konstant følelse af at skulle tisse. Det er ikke direkte smertefuldt, bare ubehageligt.
Er der nogen som har prøvet noget lignende, eller som ved hvad jeg bør gøre? Jeg ville jo allerhelst slippe for at gå til lægen og fortælle ham om min eksperimenteren med analsex, og istedet bare gå på apoteket og købe et middel i håndkøb. Hjælp mig, så er I søde!

Kommentarer

  • Jeg er helt overbevidst om, at du har pådraget dig en blærebetændelse......så du er altså tvunget til lægen da du skal have en sulfamid "kur".

    Mvh. chris.
  • Jeg synes ogaå det lyder som blærebetændelse, så skynd dig til læge, ellers kommer det bare til at gøre mere ondt..
  • Her er lidt, okay stort hjælp. (Kopieret fra netdoktor - nyrer og urinveje):

    Kønssygdomme
    Gonoré, Klamydia-infektion og herpes (forkølelsessår) på kønslæbernes slimhinder kan give symptomer, der minder om blærebetændelse. Ved tegn på blærebetændelse hos unge seksuelt aktive mænd vil det være naturligt at mistænke kønssygdomme.

    Kontakteksem
    Kan give blærebetændelseslignende symptomer. Dette ses især hos kvinder, der anvender deodorant eller andet potentielt irriterende materiale på kønsdelene.



    Gode råd

    Det er vigtigt at drikke rigeligt, så blæren skylles grundigt igennem.

    Ved vandladning er det vigtigt, at blæren tømmes helt. Det er en uskik at sidde foroverbøjet på toilettet og læse, mens man tisser.

    En varm påklædning af de nedre regioner vil også medvirke til at beskytte mod blærebetændelse.

    Forebyggende har mange kvinder gavn af at drikke omkring tre deciliter fortyndet tranebærsaft dagligt.

    Vandladning umiddelbart efter samleje er en god idé for at skylle eventuelle bakterier ud af urinrøret.

    Sørg for at lade vandet mindst hver tredje time. Kvinder med selskabsblære lider hyppigere af urinvejsinfektioner.



    Hvordan behandles blærebetændelse?

    Som standard behandles med lægemiddelstoffet mecillinam som tabletter i en dosis på 200-400 miligram tre gange dagligt i tre dage til yngre kvinder - længere til andre patienter. Sulfamethizol anvendes ikke så meget mere på grund af høj forekomst af resistente bakterier



    Udbrud hos kateterbærere og så videre behandles efter resistensbestemmelse. Ved at dyrke bakterien kan man finde et middel, som bakterien ikke er modstandsdygtig over for.


    Medicin som kan anvendes:

    Middel mod blærebetændelse:
    Lucosil®
    Sulfametizol "Actavis" tabletter
    Sulfametizol "SAD"

    Men husk, du maa ikke selv bruge medicinen uden lægens tilladelse.¨

    Mvh. Cengiz
Log in eller Registrér for at kommentere.