Hjem Sind og psyke Angst

Er det angsten, der forårsager mine symptomer?

Redigeret 23 januar, 2018, 11:47 i Angst
80+ forskellige symptomer det seneste års tid. Er det virkelig angst?
Det kom som et lyn fra himlen, mens jeg var ude at shoppe en dag i december sidste år. En oppustet mave og svimmel blev jeg efterladt med.
Efterfølgende har jeg været i gennem en helvedes masse andre symptomer - hjertebanken, jag i hovedet, kvalme, snurrende fornemmelser, prikkende fornemmelser, rystelser, tryk i brystet, hovedpine, træthed, "strejf" over alt i kroppen. Mine fornemmelser er altid bevægende. Det er hver dag. Konstant. Hvert minut og hvert sekund. Jeg har det seneste år ikke haft én dag, hvor jeg ikke har haft det dårligt - dog er nogle dage en smule bedre end andre. Det mærkelige ved dette er, at min mave bliver oppustet, hvorefter mine symptomer kommer. De dage hvor min mave ikke er særligt oppustet, er symptomerne ikke slemme. Når jeg er i oprejst stilling eller er fysisk aktiv (går eller bevæger mig bare lidt), så bliver det hele meget værre. Er det virkelig angst?

Kommentarer

  • Hej sss123

    At forklare din tilstand eller dine symptomer med diagnosen angst, ville vel ikke hjælpe noget. Hvordan skulle det kunne hjælpe dig?

    Jeg vil gerne give et alternativt bud på en forklaring: Kronisk skjult hyperventilation.

    Måske kender du til den almindelige form for hyperventilation, altså hvor en person – f.eks. på grund af et angstanfald – trækker vejret alt for meget, hvilket bl.a. kan medføre svimmelhed og andre karakteristiske symptomer. Denne person vil som regel blive rådet til at trække vejret i en plasticpose i et stykke tid, for at få iltmængden ned og mængden af kuldioxid op.

    Men det er jo ikke det, der er galt med dig.

    Derimod kunne det være en mindre grad af hyperventilation, som man godt kan gå rundt med uden at være bevidst om det. Mange mennesker hyperventilerer konstant uden at være klar over det.

    Det er i hvert fald, hvad fysioterapeuten Lotte Paarup skriver i bogen ”Åndedrættet”. Hun skriver, at denne mindre grad af hyperventilation kan føre til ubalancer i nervesystem, muskelfunktion, syre-base balance i blodet m.m. Hun skriver endvidere, at de fleste med kronisk skjult hyperventilation oplever unormal træthed, tendens til svimmelhed, smerter i brystet, muskelømhed, trykken for ørerne og en følelse af åndenød. Kroppens stresstærskel er desuden grundlæggende lavere.

    Nu er jeg ikke klar over, om også dine symptomer fra maven kan forklares på denne måde. Men det kan andre måske svare på.

    Under alle omstændigheder har min forklaring på dine symptomer den fordel, at der er en løsning: Du kan lære at trække vejret på en mere hensigtsmæssig måde. Men det skal du nok have hjælp til.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej sss123

    Sig mig, hvordan kan det være, at du ikke har reageret på mit indlæg?

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen

    Tusinde tak for dit indlæg. Jeg har først set det nu, da jeg troede, at jeg ville få en mail, hvis det blev besvaret, men det fik jeg aldrig, så valgte lige selv at tjekke, om der var kommet noget, og det var der så.

    Jeg synes, at det lyder meget lovende, hvad du skriver og kan helt sikkert være en måde at beskrive mine symptomer på. Jeg vil prøve at vende det med min læge og se, hvad hun siger. Jeg synes bare, at jeg har SÅ mange symptomer hver dag, så det hele virker umuligt. Svar til dit første spørgsmål: Det hjælper mig en del at vide, om det er angsten, der forårsager mine symptomer, da jeg så ved, hvad jeg skal arbejde med. Jeg føler mig nemlig syg af alle mulige andre ting og ikke af angst så ved at vide, om det faktisk "bare" er angst, vil jeg være meget roligere og ikke tænke på alverdens sygdomme. :)

    Endnu en gang tak for svaret. Det er til stor hjælp.
Log in eller Registrér for at kommentere.