Hjem Hjerne og nervesystem Åben debat om hjernen

Behandling af Misophonia - lyde gør mig sindsyg!

Redigeret 12 februar, 2018, 04:44 i Åben debat om hjernen
Jeg er 26 og har misophonia, hvilket jeg har haft så længe jeg kan huske. For dem der ikke kender til misophonia, så er det had til specifikke lyde, som regel genereret af andre mennesker. Det er ikke en psykisk sygdom, men en neurologisk fejl i hjernen, hvor hjernen fejlagtigt tror, at lydene er livstruende. Derfor skriver jeg her.

For mit vedkommende er det lyden af vejrtrækning, som trigger mig. Jeg bliver decideret arrig, hvis jeg kan høre nogle trække vejret, især næser der piber kan gøre mig sindsyg. Omvendt er jeg ikke generet af snorken. Det er ikke bare sådan, at jeg synes lydene er irriterende, jeg går i panik, blodet koger og jeg koldsveder. Enten går jeg amok eller også forlader jeg rummet - fight or flight som det hedder. Jeg har forsøgt at ignorere det mange år, men det er umuligt

Det har tidligere kostet mig et forhold, heldigvis har min nuværende kæreste gennem 6 år lært at leve med det. Vi kan ikke sidde sammen i sofaen og jeg sover med ørepropper. Jeg besøger sjældent mine forældre, fordi min far "pruster" og jeg kan simpelthen ikke klare det. Måtte også gå fra en eksamen, fordi en anden elev træk vejret højlydt..

Jeg er interesseret i at høre, om der er andre som er blevet behandlet for det i Danmark. Pt har jeg ikke fundet nogle og læger ved enten intet eller meget lidt om problemet.
«1

Kommentarer

  • Hej!
    Jeg lider også af misophonia, jeg bliver trigget af at høre folk trække vejret tungt, siger ord med S i. Især min stakkels mor kan få mig helt op i det røde felt når hun snakker fordi hendes S'er er så skarpe, det tager alt energi og kraft jeg har i mig for ikke at rejse mig og gå. Jeg kan heller ikke klare lyden af tyggegummi! Det er nok noget af det værste jeg ved. Eller smasken. Jeg har engang læst at lyd terapi skulle hjælpe en del men har endnu ikke kunne finde noget behandlings tilbud herhjemme i dk. Jeg har overvejet mange gange at gå til min egen læge og høre om hun har et bud på hvad der ville kunne hjælpe, jeg har haft det sådan her lige så længe jeg kan huske ligesom dig, og jo ældre jeg bliver jo værre bliver det synes jeg. Jeg kan blive decideret ondsindet når folk trigger med diverse lyde. Jeg ber også familie og venner om ikke at tygge tyggegummi når vi er sammen for jeg er bange for jeg pludselig bliver sur og/eller rejser mig og går. Det er sjældent jeg spiser sammen med nogen og det er virkelig irriterende og ret så frustrerende. Jeg håber at der snart kommer mere fokus på misophonia og derved også behandlings muligheder for os.
  • Jeg tror at hørepædagogerne har noget at byde på. Det handler meget om, at i skal "opdrage" jeres ører og hjerne til, at acceptere disse lyde. Andre kan jo ikke gøre for, at i opfatter diverse lyde på denne måde.
    Jeg har selv haft det sådan.
    Man lytter med ørerne, men hører med hjernen.
    Linette
  • Det lyder meget bekendt.
    Lyde fra folk der spiser, drikker, snøfter ind, trækker vejret støjende eller i mine ører "højlydt", gør mig voldsomt irritabel.
    Hvad kan man gøre ved det? Kan man "omprogrammeres"?!
  • Er egentlig glad for at læse debatindlæg omkring misophonia, da det ofte er en belastning i hverdagen, både privat og arbejdsmæssigt. Jeg har store problemer med lyde, så som snøften og kolleger der klikker med kuglepenne. Det kan nogle gange være så belastende, at jeg under et møde bliver nødt til at fremstille et par "ørepropper" af sammenrullet toiletpapir for at bortfiltrere uønskede lyde.
    Håber der findes en måde at behandle dette, da det er meget generende.
  • Hej alle der også mener de lider af Misofoni.

    Jeg er en pige på 17 år, der helt tilbage til jeg kan huske, har haft svært ved bestemte lyde. Nu går jeg så på efterskole og det er et kæmpe og pisse irriterende problem for mig. Jeg bliver ikke bare irriteret eller sur, jeg bliver decideret aggressiv, bliver stresset, bliver svedig, ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv og ender oftes med af forlade rummet. På mit værelse på efterskolen er ørepropper min bedste ven og har altid nogen ved min side. Det gør mig ikke noget hvis det er mig selv der skaber lydene.

    Det er tripper mig mest, er smasken (alle mine 3 roomies smasker) snorken/tunge vejrtrækninger (hvilket to af dem gør)
    Men også børsten tænder inde på værelset, sutsko der bliver slæbt hen af gulvet, fordi min ene roomie, hun ikke har lært at løfte fødderne..

    Alle mine søskende har også et eller andet der tripper mig og jeg har en del søskende... Det er et kæmpe problem for mig, ikke kun på efterskolen, men også derhjemme og blandt venner.
    Jeg har altid fået af vide at jeg bare er hysterisk og jeg skal tage mig sammen, indtil jeg for nyligt, læste en artikel omkring denne her lidelse.
    No offence, men blev lettet da jeg fandt ud af jeg ikke er den eneste der har det som jeg. Troede jeg var blevet sindsyg.

    Skriv endelig hvis i høre eller finder en måde at lære at leve med det på, eller hvis i høre om en behandlings mulighed! Det ville være en kæmpe hjælp!!
  • Jeg kan se at dette er en gammel tråd, men prøver dog alligevel at svare på den.
    Jeg har selv, lige så længe jeg kan huske, haft problemer med lyde. Jeg reagerer på samme måde som mange af jer beskriver det her - enten bliver jeg inderligt rasende eller "flygter" fra situationen. Jeg har især noget med folks vejrtrækning som jo er totalt irrationelt at reagere så voldsomt på - jeg ved jo godt at folk bliver nødt til at trække vejret, men når de gør det så voldsomt, så ønsker jeg dem inderligt døde. Lige sådan har jeg det med folk der hvisker eller tror de gør det. Dette oplever jeg ofte når jeg er til undervisning. Jeg bliver så inderligt rasende og hysterisk og reagerer nogle gange så voldsomt at jeg faktisk banker min hånd ned i bordet, fordi det sitrer sådan i mine fingre pga. raseri.
    Jeg oplevede engang til en eksamen at jeg brød sammen i hysterisk gråd, fordi jeg kunne høre nogen trække vejret og trykke på tasterne på deres computere. Jeg kan jo godt selv se at det er totalt irrationelt og fuldstændig sindssyg at reagere på denne måde, men når jeg er i situationen, så kan jeg ikke få mig selv til at slappe af igen.
    Det har, for mit vedkommende, også udviklet sig til at være visuelt. Hvis jeg ser nogen vippe med foden, som mange jo gør når de f.eks. bliver utålmodige, så bliver jeg også inderligt rasende og har lyst til at få dem til at stoppe ved at slå dem lige så hårdt som jeg kan. Igen ved jeg jo godt at det er totalt irrationelt at have lyst til dette og jeg tror ikke at jeg nogensinde ville kunne gøre det, for alligevel er der hele tiden noget i mig der siger at det er forkert at reagere på denne måde. Når folk gør det i togene, bliver jeg nødt til at finde et andet sted at sidde, for det virker ikke engang at lukke øjnene - jeg kan stadig "fornemme" at de vipper med foden.
    De kan virkelig være invaliderende at have det på denne måde, for hvordan undgår man lige samtlige mennesker i verden der både trækker vejret, hvisker, tygger på tyggegummi osv. osv. osv.
    Godt at vide at jeg ikke er den eneste!
    Jeg har læst mig frem til at kognitiv adfærdsterapi skulle kunne hjælpe, men man er jo fandeme bange for aldrig at komme ud fra psykologens kontor igen, hvis først man begynder at forklare om ens problemstillinger ;)
  • Ja, har også læst at cognitiv adfærdsterapi eller lydbehandling kan hjælpe. Men det er dyrt og derfor strander hjælpen for mit vedkommende her.
    Jeg er ved at blive sindsyg af kærestens lyde. Han har mange lyde. Sætter lyde på alt hvad han forklarer. Hvis han skal forklare en opskrift. siger han som den olie man skal hælde ud på panden først fx. Duing duing duing duing duing. Og så lige lidt mayonaise på PFFFFFFx osv. Jeg kunne skrige lige op i luften. Når han spiser siger han hele tiden HMMMM, hmmmmm....hummmm, fordi det smager godt. Får han lidt på fingrene. suttes hver finger af... med lyd på. Hans store børn gør det samme. Havde i også kastet håndklædet i ringen her. . Det har jeg ikke endnu, men jeg er tæt på. Og så snorker han, så vi må sove i hvert sit rum. Hans familie (ham , moren, søsteren og ham) har en bestemt lyd de siger, når noget er sjovt. En slags snorkelyd. Jamen kunvoldsom selvbeherskelse forhindrer mig i at smadre et eller andet.
    Når andre spiser gulerødder og æbler (jeg hader det)
    Min søn er irritabel overfor alle mine lyde og jeg går rundt på listefødder for ikke at trigge ham. Meget stressende.
    Hvad hulen stiller man op ?????????????
  • Kan se at denne tråd er ret gammel men at folk alligevel har skrevet i den i 2018... Jeg har også vokset om med at være ekstremt irrereteret om bestemte lyde som vejrtrækning, smask og snøften. Når jeg hører disse lyde er jeg ved at brænde mig selv op indvendigt af vrede, men dog prøver jeg så pænt jeg nu kan at spørge om personen ikke kan tone lyden ned. Siger jeg det til min bror bliver han altid sur på mig, og det ender med at jeg sidder inde på værelset ked af det og indebrændt. Ja, siden jeg har været lille har jeg altid sovet med ørepropper hos veninderne pga. Dyb vejrtrækning og at de snorker. Ville bare ønske at der kunne gøres noget ved det! Har prøvet nogle lydøvelser og gået til kognitiv terapi men det virker ikke. Ugh det er da også bare træls.

  • Hjælp !! Jeg har 100% sikker misophonia, og de lyde der trigger mig mest, er ikk smasken, men den lyd der kommer når folk har lukket mund og tygger. Den der “klister lyd” / slimede lyd. Jeg kan slet ikke klare det! Jeg bliver så rasende når folk tygger og laver de lyde. Især min kæreste gør det. Det er så slemt. Og jeg kommer ofte til at kalde ham de grimmeste ting i frustration.. jeg kan bare ikke styre hvad jeg siger. Er der andre end mig det har det sådan, med specifikt den lyd, som kan hjælpe mig?!

Log in eller Registrér for at kommentere.