Hjem Smerte Kroniske smerter

Medicinnedtrapning

Redigeret 7 marts, 2016, 14:44 i Kroniske smerter
Hej!
På egen opfordring er jeg sammen med min læge begyndt en medicinnedtrapning.
For lidt over et år siden var jeg på en privat smerteklinik (pga. ventetid på smerteklinikkerne i det offentlige), Der blev jeg sat i behandling for neogene smerter, denne medicin hjalp mig meget (Gabapentin 600mg), yderligere satte de mig i saroten behandling, fordi jeg sov dårligt.....det gør jeg nu stadig.
Min forventning var så, at lægerne på smerteklinikken ville se på den medicin jeg havde med mig, men nej lægen var sikker på, at jeg ikke kunne undvære noget og jeg kunne ikke få et samarbejde igang.
Heldigvis har jeg en rigtig god praktiserende læge, vi blev enige om at jeg skulle prøve at tage al min medicin over en længere periode, før vi prøvede at finde ud af om jeg kan undvære noget.
Men det undre mig, at læger bare giver ny medicin uden at se på om gammel medicin så kan undværes, det kunne jo være at noget at den nye medicin overlapper den gamle som så kan udelades, jeg er rigtig ked af at det ikke engang blev forsøgt, har i andre prøvet det og hvad gjorde i så???
Nu har jeg så spurgt til dette hos min egen læge over længere tid, så vi er blevet enige om at samarbejde om at gå ud af medicinen, først mandolgin retard, siden sarotenen og tilsidst norspan plastret.
Hvordan har i andre haft det, når i stoppede med medicin og hvordan kom i videre derfra??
min læge og jeg har talt meget om smerter undervejs, vi har bla. talt om at jeg med den megen medicin ikke kunne "mærke" min krop og at det var derfor jeg så tit fik småskader og overanstrengelser i kroppen og at jeg påførte kroppen ekstra smerter trods medicin, fordi jeg ikke kunne mærke efter. Hvordan mærker i jeres krop trods smerte medicin??
på forhånd tak for hjælpen.

Kommentarer

  • Det kender jeg godt, jeg har fået mandolgin hos flere læger uden at været undersøgt først, selvom det står tydeligt skrevet på sedlen der følger med medicinen, nu er jeg så på aftrapning, igen uden videre, lægen siger at jeg bare kan slutte eller aftrappe på tre uger, selvom jeg har brugt mandolgin i mere end et halvt år, somme tider med en lidt for høj dosis, noget helt andet kan man læse her : http://www.benzoinfo.dk/cha/am-indledning.php, så jeg tror ikke længere på læger, de er bare ude på at sælge så meget medicin som muligt, det er derved at de tjener KASSEN !

    - semper

    øv, øv tre gange øv, som Anders And siger ....... :-)
  • Sambo, benzodiazepiner er et middel mod angst der virker beroligende. Mandolgin indeholder derimod det aktive stof tramadol, der er et opoid. Altså er der tale om 2 fuldstændig forskellige stoffer!

    Benzo'er er kendt for at give høj afhængighed der er næsten umulig at komme ud af. Tramadol giver derimod meget sjældent afhængighed, men man skal selvfølgelig trappe ud stille og roligt især når man for depotudgaverne, altså dem der hedder noget med retard.

    Depot-mandolgin (eller tramadol som det jo egentligt er), har ofte en delekærv. Så det er en god ide simpelthen at trappe ned med en halv eller måske til at starte med en kvart ad gangen og så trappe yderligere ned efter en 7-10 dage.

    Der kan godt komme nogle abstinenssymptomer i form af hovedpine, men det kan let fjernes ved at købe noget mælketidsel/marietidsel (kært barn har mange navne) i god kvalitet (vigtigt!) i en helskostforretning. Det tager det fuldstændigt. Der er ingen psykisk afhængighed, ud over hvis man har angst for smerterne men det er ikke medicinens skyld.

    B5 du kan tale med din læge om istedet at få panodil 665 mg med modificeret virkning, de er på recept og virker langt bedre end de der fås i håndkøb.

    Husk også, at lægerne altså ikke tjener noget på medicinen. De tjener en smule på at udskrive recepten men det er peanuts fordi det eneste der kræves er en kuglepen og et stykke papir. Lægerne aflønnes nemlig ud fra tid og de remedier de bruger i konsultationen.

    Lægen på smerteklinikken har prøvet at afhjælpe dine smerter ved at give dig smertestillende midler der virker ind på flere forskellige smertesystemer samtidig, det gør at du kan få en bedre smertedækning ved en lavere dosis end ved et middel alene. Så helt dum har han altså ikke været. Men er dine smerter blevet bedre så er det selvfølgelig altid en god ide at trappe ud og evt erstatte med noget lidt mildere.

    Jeg har trappet ud ad flere omgange og har aldrig haft problemer med det, men har så også gjort det stille og roligt. Og så er det vigtigt at du altid sørger for at mærke efter i din krop hvor meget den kan holde til af aktiviteter. Det gælder om at lære signalerne at kende -og anderkende dem også selvom de har det med at dukke op når det slet ikke passer en. Og det er nok her problemet ligger, for selvom man er på smertestillende så er signalerne der jo stadig og kan sagtens mærkes. Men det kræver at man får skruet på den knap i hovedet der siger "nu gør det ikke så ondt mere, ergo er problemet løst og jeg kan knokle derudaf som jeg plejer". Så det handler først og fremmest om den svære selverkendelse af at kroppen netop ikke kan det samme som tidligere.
  • Tak for det, men jeg tror at jeg har fået en ekstrem lydoverfølsomhed ved at bruge Mandolgin så længe, da jeg prøvede at trappe ned her for et par dag siden, blev jeg nødt til at stoppe efter to dage med tre tabletter, idet det kogte i mit hoved og der ved masser af lyde, og jeg fik mareridt, så stoppede jeg selv om jeg ikke burde, og nu har jeg en supersonic lyd og brum ved det ene øre + af lydoverfølsomheden er helt ekstrem, kan jeg trappe ind igen og redde den der, for det her er ikke til at holde ud, jeg føler det som mit hoved krymper af den lyd, hvad gør jeg ????

    Jeg har ikke nogen smerter, Mandolginen var for rygsmerter, men de er for længst væk, men jeg fandt ud af at Mandolginen kunne dæmpe min tinnitus, og derfor blev jeg ved med at bruge dem, og det var ikke nogen bemærkninger til fra lægerne, som jeg i forløbet har haft flere af, undtagen til sidst, hvor jeg fik at vide at jeg ikke måtte køre bil, jeg fik dem ellers for at kunne møde op hos lægen, jeg ikke kunne køre bil p.g.a. rygsmerterne !
  • Ja, man kan godt få mareridt af tramadol. Det sker også ind imellem for mig, men kun hvis jeg i samme periode også er stresset.

    Tinnitus er noget mærkeligt noget. Men hvis tramadol/mandolgin gør det værre så skal du da i hvert fald ikke begynde igen. Det kan også være at det bliver bedre når mandolginen er helt ude af kroppen.

    Har du overvejet hypnose? Jeg ved at flere har fået ændret deres tinnitus-lyd til noget de bedre kan abstrahere fra via hypnose. Om der er nogle der ligefrem er kommet af med deres tinnitus på den måde ved jeg dog ikke.

    Men tinnitus-styrke og lyden har i hvert fald noget at gøre med hvor træt og stresset man er i hovedet. Mange musikere med tinnitus benytter sig også af såkaldt hvid støj, altså den hvislende lyd der kommer hvis du indstiller en radio imellem to stationer. Det er da alt sammen værd at prøve for at få en smule fred.
  • Tak skal du ha' - hvor længe er mandolginen om at forsvinde, det er tre dage side jeg tog den sidste tablet.
  • Efter 3 dage så burde det være ude.

    Mandolgin ændrer jo også på søvnen -jvf. mareridt, så måske handler det om at få sovet uden at være på "stoffer".

    Ellers synes jeg da du skulle overveje det med hypnose, det er ikke så langhåret som det lyder for tinnitus-lyden er jo dit hørecenters fortolkning af de signaler der kommer fra de beskadigede hårceller i det indre øre. Den fortolkning er helt individuel og kan derfor ændres. Det er derfor tinnitus er noget underligt noget, for det er fysisk og psykisk på een gang -på en meget konkret måde.
  • Tak så må jeg bare vente, jeg troede at der var gået noget grueligt galt da jeg hoppede ud, men jeg prøver med noget lyd og arbejde i haven indtil det slipper op :-)
  • he85828he85828
    Redigeret 16 maj, 2018, 14:25

    Tramadol og Codeine fungerer godt. Godt sted at køb mandolgin Tramadol uden recept (kræver en nem online konsultation) http://www.dokteronline.com/en/nerve-pain/3235/

Log in eller Registrér for at kommentere.