Hjem Hjerne og nervesystem Hovedpine og migræne

Migræne med aura gav mig synsforsyrrelser (TV støj effekter)

Hej alle sammen...

Nu har jeg haft disse synsforstyrrelser i 3 år.



Under mine 6-7 migræne anfald har jeg haft det sådan:
(Jeg er 18 år – 83 kg.)
Aura synsforstyrrelser(flimrer, snurrende ansigter og bogstaver med blinde felter). Så kommer Ekstrem hovedpine (voldsomme dunkende smerter) og derefter Overfølsom overfor lys.

Hvor lang tid får jeg anfaldene og hvordan har jeg behandlet dem:
Migræne anfald omkring 6-7 gange på 1 år. Jeg indtog 3 panodil/pamol piller, drak vand og sov med det samme i et mørkt rum. Mine anfald varede altid 1 døgn.

Mine synsforstyrrelser begyndte at komme sådan:
I slutningen af migræne anfaldet, dukkede en hvid cirkel frem, da jeg sad i mørket og spillede PS3 på min LCD skærm. Den hvide cirkel dækkede hele mit syn og gav nu ser jeg støj effekter (ligesom når signalet er dårligt på en TV kanal)

Nu får anderledes migræne anfald:
Der kommer migræne uden hovedpine. Der er kun aura.


Nu har jeg fået disse synsforstyrrelser...

• Ser gennemsigtig støj/reng effekter (især ved mørke omgivelser).
• Kamerablitz agtige felter.
• TV støj agtige syns effekter.
• Kan ikke se vægge ordenligt. Der er gennemsigtigt TV støj over alt. Om aften er det som om der regner. Om morgenen ligner det blitz / flash effekter.
• Kigger ud ad vinduet om morgenen og sollyset på asfaltvejene blinker/opdatere.
• Blinkende felter / områder, når jeg ser 3D filme.
• Opdaterende zig zag linjer og streger, der konstant skifter retninger og placering (især i skygger og på sorte tæpper)
• Korn der regner skråt nedad (på sorte tæpper eller i skygger).
• Sorte skygger under bogstaver, når jeg læser på papir. Skyggerne er formet som bogstaverne og blinker.
• Hvis jeg kigger på cirkler og kigger på gulvet, kan jeg stadig se cirklerne i 10-20 sek. Dette sker ikke kun med cirkler. Ting og mennesker følger også efter mit syn.
• Jeg har øjenlåg lukket når jeg sover. Der kommer et hvidt felt og danner en cirkel. Cirklen starter med at være stor også bliver den mindre. Jo mindre den bliver, desto hurtigere blinker/opdatere cirklen.
• Overfølsom over for høj belysning.
• Ser ofte pink/lyserødt.
• Glødende fluer flyver rundt på skyer, sne og hvide vægge, når der er høj belysning.
• Lyst til at tænde for lyset i værelset, men det ser stadig mærkeligt ud. (Føles stadig som om værelset er mørkt).
• Foran PC skærmen bliver lysforhold mærkelige. Kan ikke bestemme mig om jeg skal tænde for lyset eller øge skærmens lystyrke, så jeg kan se bedre. Begge valg gør intet forskel.
• Stribede skjorter har skinnende blitz effekter.

Kommentarer

  • Er der ikke nogen der kan hjælpe mig :(
  • Hej med dig.

    Jeg kan ikke helt se ud af dit indlæg, hvad dit spørgsmål er.

    Hvis du skriver det, så vil jeg da meget gerne se, om jeg kan hjælpe dig.

    Kærlig hilsen Oktober
  • Hvis du spørger efter midler til at ændre din tilstand, så har jeg ikke på fornemmelsen, at der er ret mange effektive.

    Jeg har haft migræne i 35 år, og de sidste snart 15 - 20 år stort set som du beskriver og i lange perioder næsten dagligt.

    Jeg kan trøste dig med, at det ser ud til, at der er en tendens til, at anfaldene bliver mindre hyppige med alderen - jeg er nu over 50 og har lidt færrer anfald.

    Det er nok en ringe trøst, at det måske bliver mindre med alderen, men det ser ikke ud til, at migræneforskning har den store prioritet for lægevidenskaben.

    hilsen Steen
  • Hej
    Panodil kan være godt nok til andre smerter. Jeg vil foreslå dig at få migrænemedicin, og hvis du véd hvad der udløser anfaldene kan du måske tage det i opløbet. Det er rigtig ubehageligt at have migræne, godt hvis du kan sove det meste væk.
    Synsforstyrrelserne lyder omfattende, jeg ville få en øjenlæge til at se på dem, for at udelukke eller få behandlet evt. øjensygdom, du kan gøre det uden henvisning.
    Du kunne også prøve noget alternativt for at blive af med anfaldene, f.eks. akupunktur eller zoneterapi. God bedring Helle8
  • Problemet er ikke min hovedpine :) Den er jeg stort set lige glad med. Problemet er mine synsforsyrrelser. Dem vil jeg SÅ gerne af med!
  • Jeg kender ikke din form for migræne, men migræne har jeg haft.
    En dag fik jeg det råd at tage laksekapsler. Dem kunne man ikke få herhjemme dengang. Jeg tænkte levertran måske kunne bruges i stedet for. Miraklet skete. Efter 14 dage havde jeg ikke et eneste migræneanfald mere.
    Om det kan hjælpe på din migræne ved jeg ikke, men det er da billigt at prøve det.
    Jeg holdt op en gang med at tage levertran, men der gik kun kort tid, så var migrænen tilbage. Siden har jeg ikke turdet stoppe.

    Som Helle8 skriver en øjenlæge bør kontaktes, hvis ikke allerede du har gjort det. Bare for en sikkerheds skyld.
  • Ja, jeg er bestemt ikke ligeglad med hovedpinen i mine anfald, så om mit råd hjælper dig, ved jeg naturligvis ikke, men jeg har haft endog meget stor glæde af akupunktur.

    Der findes meget udmærket migrænemedicin, der også afhjælper anfald, men de afhjælper ikke årsagen, og min akupunktør går direkte ind og hjælper med at styrke især leveren, der ofte er overbelastet, og der derfor kommer migræne.

    Men - jeg vil bestemt også foreslå dig at komme til en øjenlæge, så en evt. øjensyndom enten kan findes eller udelukkes.
  • Jeg er nok ikke den store optimist, m.h.t. at der findes et middel mod din tilstand.

    Jeg har haft det som dig i mange år, næsten dagligt. Selve hovedpinen er så svag, eller ikke eksisterende, at den er ligegyldig, men synsforstyrrelserne er plagsomme.

    Jeg har prøvet ALT - nok alle lægemidler, neurologer, specialister, akupunktur, "kloge mænd og koner", o.s.v - o.s.v. - o.s.v.

    Intet har hjulpet, så det er nok bare, at lære at leve med det.
  • Hej har du været ved lægen og er blevet CT eller MR scannet i dit hoved og se om der er andet der er til grund du får synsforstyrelser. hvis ikke skal du spørge om en henvisning. Min læge har sendt mig afsted da jeg fik pludselige synsudfald og snurrende i hovedet ved migræne anfald. det er rart at vide der ikke er andet der er skyld i det. kærligst
  • Jo jeg har fået en MR scanning, men han fortalte at der ikke var noget galt. Gutter ... jeg blev så sur at jeg har skrevet en rapport om mig selv på ca. 3 sider. Han skal til at læse den også skal jeg lige give ham et besøg. Lad os se hvad han kommer til at sige til min rapport. Håber at han finder en løsning til det. Jeg skal nok give jer besked om løsningen til disse migræne synsforstyrrelser.
Log in eller Registrér for at kommentere.