Indstillinger
Ekstrasystoler
Hej alle!
Jeg kan se at rigtig mange døjer med samme problem som mig, nemlig ekstrasystoler (ekstraslag).
Jeg er en 20-årige pige, som altid har været på farten og aldrig har kunne sidde stille. Der skal altid ske noget. Jeg har altid presset mig selv, arbejdet meget, haft høje forventninger til mig selv, og jeg har altid skulle klare opgaver HELT og ikke HALVT. I sommers afsluttede jeg endelig min studentereksamen. Herefter arbejdede jeg to jobs hele sommerferien, og havde nærmest ingen fridage. Jeg kom ind på min drømmeuddannelse, sygeplejersken. Jeg flyttede hjemmefra over til min kæreste, og startede på uddannelsen her 1. september. Jeg elsker uddannelsen, stedet og menneskerne, MEN... for cirka to måneders tid siden havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse. En fredag var jeg lige ankommet til skolen, går op ad trapperne for at komme op til mit klasselokale. Jeg bliver lettere forpustet, og så er det jeg mærker en eller anden underlig følelse sprede sig i hele min krop, nærmest et sæt i kroppen. Jeg sætter mig ned, sætter fingeren på pulsen for lige at mærke efter, og her mærker jeg for allerførste gang at pulsen slår uregelmæssigt, den holder den her pause, hvorefter den går videre med en normal rytme. Jeg bliver RÆDSELSSLAGEN, fordi jeg havde på daværende tidspunkt ingen idé om hvad det kunne være. Jeg rejser mig med det samme op fra stolen i chok, kan mærke at jeg er bange, fordi mit hjerte galoperer derudaf, og jeg bliver ekstremt svimmel. Ja, jeg hyperventilerer. Jeg får det under kontrol igen, men ender med at tage hjem da jeg er hunderæd. Herefter spekulerede jeg selvfølgelig konstant på hvad det kunne være jeg oplevede. Jeg vælger ikke at søge på nettet, da jeg ved at man oftest kan fejle mere end man gør når man læser symptomer. Den kommende uge tager jeg i skole som vanligt, men jeg begynder at opleve brystsmerter. Sådan en stikkende ubehagelig fornemmelse. Jeg vælger at kontakte lægen grundet smerterne. Lægen måler blodtryk, som var en smule højt, men jeg var også nervøs, målte EKG som så helt fint ud (på det tidspunkt, da der heller ikke var noget der), lyttede på hjertet og lungerne, intet at høre, og tog blodprøve, som også var normal. Jeg havde ikke fortalt om den mærkelige følelse, da jeg ikke havde oplevet den siden. Jeg går hjem med meldingen om, at alt er ok. Jeg ånder derfor lettet ud, og bliver lidt mere rolig. MEN så kommer følelsen tilbage, og ikke kun én gang. Ét sådan kraftigt slag i brystkassen. I første omgang ignorerede jeg følelsen så godt jeg kunne. Turde ikke føle på pulsen i frygt for at jeg ville mærke dét som gjorde mig så bange sidste gang. Jeg prøvede jeg overbevise mig selv om, at det sikkert bare var sådan en "muskelkrampe" fra en af ribbensmusklerne. Men en nat, da jeg skal til at sove oplever jeg konstant følelsen, og dér bliver jeg bange. Jeg fortæller min kæreste følelsen. Jeg beskriver den med, at jeg oplever at ét hjerteslag er kraftigere end de andre, og at der så kommer en følelse af en pause og så normal rytme igen. Min kæreste lytter, og kan godt høre der er noget. Jeg ringer til vagtlægen, som ikke er i tvivl, og sagde at det tyder på at jeg har ekstrasystoler, de her ekstaslag, som kan være pissehamrende generende, men at de er fuldstændig harmløse, og kan opstå i forbindelse med stress. Men stress? Jeg har aldrig følt mig stresset, men det gør man jo som regel aldrig selv. Vagtlægen siger jeg bør opsøge egen læge dagen efter og få målt endnu et EKG osv. Dette gjorde jeg så idet ekstrasystolerne kun var blevet værre. Jeg oplevede dem nærmest konstant, og kunne ikke være i min egen krop af bare angst. Denne gang kunne ekstraslagene ses som udslag på EKG'et. Lægen bad mig pointere når jeg kunne mærke symptomerne fra hjertet, mens han lyttede med stetoskop, og kunne godt høre disse ekstraslag. Jeg fik ordineret Metroprololsuccinat Hexal (betablokkere), lav dosis, som hjalp meget i dagstimerne og i de fleste aftentimer. Men jeg oplever stadig ekstrasystolerne når jeg skal til at sove, hvis jeg vågner om natten for at tisse, eller om morgenen når jeg står op. Sommetider er det sådan "i løb", hvor det kommer hele tiden. Det er så klamt!! Jeg skal have en holter monitor på næste uge, og er blevet bedt om at lægge pillerne to dage før, og mens jeg undersøges. Men jeg er SÅ bange, fordi pillerne er dem som giver mig tryghed, og sørger for at jeg ikke bliver så angst som jeg gør. Er der nogle af jer, som har fået målt en holter monitor? Og hvis ja, hvad fik I så tilbudt af "behandling", og hvad kigger de præcist efter?
Jeg skal derudover til psykolog næste måned for at få min angst under kontrol. Har nogle af jer haft succes med psykolog i forbindelse med angst?
Min hverdag er omlagt fuldstændigt. Røg cigaretter førhen, det er slut nu (dog god ting), slut med kaffen, for meget te, slut med alkohol, slut med fed mad osv. Jeg føler ekstraslagene begrænser mig så meget i alt :-( Nogle der har oplevet det samme?
Jeg kan se at rigtig mange døjer med samme problem som mig, nemlig ekstrasystoler (ekstraslag).
Jeg er en 20-årige pige, som altid har været på farten og aldrig har kunne sidde stille. Der skal altid ske noget. Jeg har altid presset mig selv, arbejdet meget, haft høje forventninger til mig selv, og jeg har altid skulle klare opgaver HELT og ikke HALVT. I sommers afsluttede jeg endelig min studentereksamen. Herefter arbejdede jeg to jobs hele sommerferien, og havde nærmest ingen fridage. Jeg kom ind på min drømmeuddannelse, sygeplejersken. Jeg flyttede hjemmefra over til min kæreste, og startede på uddannelsen her 1. september. Jeg elsker uddannelsen, stedet og menneskerne, MEN... for cirka to måneders tid siden havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse. En fredag var jeg lige ankommet til skolen, går op ad trapperne for at komme op til mit klasselokale. Jeg bliver lettere forpustet, og så er det jeg mærker en eller anden underlig følelse sprede sig i hele min krop, nærmest et sæt i kroppen. Jeg sætter mig ned, sætter fingeren på pulsen for lige at mærke efter, og her mærker jeg for allerførste gang at pulsen slår uregelmæssigt, den holder den her pause, hvorefter den går videre med en normal rytme. Jeg bliver RÆDSELSSLAGEN, fordi jeg havde på daværende tidspunkt ingen idé om hvad det kunne være. Jeg rejser mig med det samme op fra stolen i chok, kan mærke at jeg er bange, fordi mit hjerte galoperer derudaf, og jeg bliver ekstremt svimmel. Ja, jeg hyperventilerer. Jeg får det under kontrol igen, men ender med at tage hjem da jeg er hunderæd. Herefter spekulerede jeg selvfølgelig konstant på hvad det kunne være jeg oplevede. Jeg vælger ikke at søge på nettet, da jeg ved at man oftest kan fejle mere end man gør når man læser symptomer. Den kommende uge tager jeg i skole som vanligt, men jeg begynder at opleve brystsmerter. Sådan en stikkende ubehagelig fornemmelse. Jeg vælger at kontakte lægen grundet smerterne. Lægen måler blodtryk, som var en smule højt, men jeg var også nervøs, målte EKG som så helt fint ud (på det tidspunkt, da der heller ikke var noget der), lyttede på hjertet og lungerne, intet at høre, og tog blodprøve, som også var normal. Jeg havde ikke fortalt om den mærkelige følelse, da jeg ikke havde oplevet den siden. Jeg går hjem med meldingen om, at alt er ok. Jeg ånder derfor lettet ud, og bliver lidt mere rolig. MEN så kommer følelsen tilbage, og ikke kun én gang. Ét sådan kraftigt slag i brystkassen. I første omgang ignorerede jeg følelsen så godt jeg kunne. Turde ikke føle på pulsen i frygt for at jeg ville mærke dét som gjorde mig så bange sidste gang. Jeg prøvede jeg overbevise mig selv om, at det sikkert bare var sådan en "muskelkrampe" fra en af ribbensmusklerne. Men en nat, da jeg skal til at sove oplever jeg konstant følelsen, og dér bliver jeg bange. Jeg fortæller min kæreste følelsen. Jeg beskriver den med, at jeg oplever at ét hjerteslag er kraftigere end de andre, og at der så kommer en følelse af en pause og så normal rytme igen. Min kæreste lytter, og kan godt høre der er noget. Jeg ringer til vagtlægen, som ikke er i tvivl, og sagde at det tyder på at jeg har ekstrasystoler, de her ekstaslag, som kan være pissehamrende generende, men at de er fuldstændig harmløse, og kan opstå i forbindelse med stress. Men stress? Jeg har aldrig følt mig stresset, men det gør man jo som regel aldrig selv. Vagtlægen siger jeg bør opsøge egen læge dagen efter og få målt endnu et EKG osv. Dette gjorde jeg så idet ekstrasystolerne kun var blevet værre. Jeg oplevede dem nærmest konstant, og kunne ikke være i min egen krop af bare angst. Denne gang kunne ekstraslagene ses som udslag på EKG'et. Lægen bad mig pointere når jeg kunne mærke symptomerne fra hjertet, mens han lyttede med stetoskop, og kunne godt høre disse ekstraslag. Jeg fik ordineret Metroprololsuccinat Hexal (betablokkere), lav dosis, som hjalp meget i dagstimerne og i de fleste aftentimer. Men jeg oplever stadig ekstrasystolerne når jeg skal til at sove, hvis jeg vågner om natten for at tisse, eller om morgenen når jeg står op. Sommetider er det sådan "i løb", hvor det kommer hele tiden. Det er så klamt!! Jeg skal have en holter monitor på næste uge, og er blevet bedt om at lægge pillerne to dage før, og mens jeg undersøges. Men jeg er SÅ bange, fordi pillerne er dem som giver mig tryghed, og sørger for at jeg ikke bliver så angst som jeg gør. Er der nogle af jer, som har fået målt en holter monitor? Og hvis ja, hvad fik I så tilbudt af "behandling", og hvad kigger de præcist efter?
Jeg skal derudover til psykolog næste måned for at få min angst under kontrol. Har nogle af jer haft succes med psykolog i forbindelse med angst?
Min hverdag er omlagt fuldstændigt. Røg cigaretter førhen, det er slut nu (dog god ting), slut med kaffen, for meget te, slut med alkohol, slut med fed mad osv. Jeg føler ekstraslagene begrænser mig så meget i alt :-( Nogle der har oplevet det samme?
Kommentarer
Er du stadigvæk plaget af ekstra slag
Shyr.
Ekstrasystoler er ret normale. Det kaldes også for nervøst hjerte på godt dansk. Har haft det selv da jeg var èn 20 år. I dag er jeg 45 år og har det fint og løber 5 km. De er for det meste ufarligt. Jeg blev undersøgt af en hjertelæge med blodprøver, EKG og båndoptager i et døgn, hvor jeg skulle skrive ned hver gang de kom. Ved den sidste konstellation spurgte han mig om jeg havde problemer med piger :-D Min egen - gode læge - jeg havde i 35 gav mig det råd - når det kommer, så hold vejret i 10 sek og ånd ud og hold vejret i 10 sek. Så "slår" du så at sige hjernens kontrol af hjerte rytmen ud og hjertet kan igen arbejde ved de elektriske impulser. Kort sagt - Hjertet slår af elektriske impulser. Hvis hjernen for for meget at "sige" begynder dèn at styre det for meget. f.eks ved angst eller stress ;-)