Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Syg i 4mrd af kronisk spændingshovedpine og bihuler?!

Redigeret 26 maj, 2017, 05:49 i Hovedpine og migræne
Hej alle,
Jeg håber at nogen måske kan genkende min situation og ar råd for hvad jeg skal stille op - jeg er dybt frustreret og på randen af at miste både arbejde og kampgejst. Jeg er en 28årig kvinde der i løbet af de sidste fire måneder har fået hele mit liv vendt op og ned af et sygdomsforløb som virker til at være så kompliceret at inden ved hvad de skal stille op.
Det startede med at jeg i februar 2017 fik synsforstyrrelser (som bedst kan beskrives som om at der ligger et lille lag vand hen over alting, sløret syn og pletter/utydeligheder i synsfeltet.), sammen med et stort tryk i hovedet, bag øjne, næse og pande.
d.9/3: sendte mig læge mig akut til øjenlægen, som konstaterede at alt er normalt, samt henviste mig til neurolog.
På nuværende tidspunkter vågner jeg nogle gange med trykket/hovedpinen, andre gange kommer den hen af formiddagen og bliver så rigtig slem hen af dagen, hvor den giver en følelse af slet ikke at kunne være i mig selv. Intet håndkøbsmedicin virker (har forsøgt forskellige kombinationer af Panodil, ibuprofen, treo og kodymagnyl). Generelt har jeg taget så lidt håndkøbsmedicin som muligt, da det ikke virker og da jeg ikke ville risikere at skabe en sekundær hovedpine.
d.16/3: får jeg det så dårligt at jeg igen ringer til lægen, som denne gang udskriver migræne medicin, desværre uden nogen effekt.
Det bliver hårdere og sværere for mig at være på arbejde og jeg begynder at få kame, blive bleg, svimmel og have konstant tinnitus. Jeg sveder/fryser konstant, men har enten normal temperatur eller lige under 38. Trykket i hovedet begynder at centrere sig mere og mere ved pande, næse og bag øjnene og jeg har en generel sygdomsfølelse i hele hovedet/ansigtet.
d.29/3: har jeg det så dårligt at jeg igen ringer og får en akuttid hos lægen, som får en akut til hos ØNH-lægen. ØNH-lægen finder en polyp i den ene side af næsten og en cyste i den anden og ordinerer en binyrebarkhormon kur. Desværre ændrer kuren ændrer ikke på min tilstand.
d.7/4: har jeg det så dårligt at jeg desperat igen tager på til ØNH-lægen som sender mig til en CT-scanning af bihulerne. Scanningen viser at der er noget væske i bihulerne som hun vil dræne, men da hun undersøger mig finder hun i stedet en hård cyste brusk agtig som hun ikke kan få hul på, men som når hun løfter, der løber væske ud fra. Hun ordinerer derfor en penicillin kur og sender væsken ind til undersøgelse. Jeg er sygemeldt i en uge, men får det desværre ikke bedre. Til gengæld får jeg forkølelsessymptomer som gult, harsk slim, blod og mild feber.
dD.18/4: forsøger jeg at vende tilbage til arbejdet, men har det for dårligt og må tage hjem igen. Jeg vågner med hovedpine, generel sygdomsfornemmelse, sveder/fryser konstant og så det konstante tryk i panden, bag næse og øjne. Tilstanden er ulidelig og jeg ringer igen til min læge der udskriver dolol.
d.21/4: får jeg det værre end jeg hidtil har haft. Det er weekend og jeg overvejer at tage på skadestuen, men har det så dårligt og tager hjem og sover i stedet. Da jeg vågner fire timer efter, er pandehovedpinen så slem at jeg ikke aner hvad jeg skal stille op. Jeg ringer 1813 og de siger at jeg skal tage det dolol min læge har givet mig. Så det gør jeg og falder til sidst i søvn.
d.22/4: da jeg vågner næste dag, er hovedpinen den samme, helt ulidelig og jeg kan ikke have hovedet nedad, uden ekstreme smerter. Jeg ringer igen 1813 og bliver indlagt på neurologisk hvor jeg får en CT-scanning og lumbal punktur. Scanningerne er normale, men de kan se at der er noget i bihulerne og sender mig hjem igen.
d.23: da jeg vågner næste morgen er hovedpinen den samme, men denne gang aner jeg ikke hvad jeg skal stille op, jeg er udmattet og tager derfor dolol endnu engang.
d.24: da jeg vågner næste dag har jeg den samme hovedpine, som tager til og bliver helt vanvittig ulidelig. Sammen med hovedpinen har jeg fået spinalhovedpine fra lumbalpunkturen og jeg begynder at kaste op og have voldsomme smerter - udelukkende de værste jeg har oplevet i mit liv. Vi tager på skadestuen og jeg bliver igen indlagt på neurologisk hvor jeg ender med at være i fire dage fordi jeg er så dårlig og ikke kan stå oprejst. De supplerer med en MR-scanning som ligeledes er normal, men som stadig viser at der er noget i bihulerne. Blodprøver viser at jeg har normalt infektionstal.
d.26: bliver jeg sendt hjem med besked om at gå til egen læge.
d.27: ØNH-lægen undersøger mig, men kan ikke længere se cysten. Hun sender mine scanninger ind til ØNH-kirurg på rigshospitaler, men da der er normale forhold/afløb fra pandehuler, afslutter hun forløbet pr sms og sender mig tilbage til egen læge.
d.28-30: kan jeg for første gang stå oprejst efter spinalpunkturen, men har stadig alle de samme symptomer som tidligere. Jeg er nu sygemeldt på anden uge og har fra hospitalet fået en blanding af Kodein, treo, ondansetron, og ibuprofen til smerterne. Jeg tager medicinen i en uge og trapper selv ud.
Da jeg stadig har de tidligere symptomer, tager jeg til egen læge som siger at det nok har været en slem bihulebetændelse og jeg skal se tiden an.
På dette tidspunkt har jeg en bedring ift. Hovedpinen da jeg blev indlagt og symptomerne fra spinalhovedpinen, men stadig samme symptomer som før jeg blev indlagt. Jeg er utrolig frustreret da jeg ikke forstår hvad der sker, hvad der skabte den voldsomme hovedpine og samtidig skal komme mig over at have været indlagt, stærkt medicineret og sengeliggende i fem dage. Alt i mit liv er sat på standby – mit arbejde, alt fysisk aktivitet (cykler dagligt og laver yoga) og mit social liv. Hele mit 28årige ungdomsliv og arbejde psykolog er blevet reduceret til at ligge på sofaen og have det dårligt. Jeg føler mig MEGET alene i forsøget på at forstå hvad der er på spil.
d.1/5: Jeg har det fortsat dårligt/generel sygdomsfornemmelse i hovedet, men ikke længere pandehovedpinen. Jeg tænker om det kan være fordi at den cyste ting er væk, men det er rent gætteri. Jeg kan fortsat ikke lave nogen fysisk aktivitet eller have hovedet nedad. Jeg har propper i ørene, tinnitus og er altid brænd varm i panden, men uden feber. Jeg har det som om at jeg har konstant influenza og det dunker i hovedet bare jeg rejser mig op.
d.3/5: tager jeg igen til egen læge, som siger at jeg skal bruge næsespray og skyldehorn, se tiden an og komme tilbage hvis der er forværring.
d.4/5:forsøger jeg mig med kranio-sakral behandling og kiropraktik. Kiropraktoren siger mit kæbeled og øverste del af ryggen er fastlåst og giver mig behandling.
Herefter læser jeg mig til at den store skrå halsmuskel Sternocleidomastoideus (sm-musklen) kan give flere af de symptomer jeg har haft: pandehovedpine, smerter bag øjnene, svimmelhed, kvalme, tinnitus, bogstaver der hopper når man læser, synsforstyrrelser og bihulebetændelse?! Jeg kan også læse mig til at mange der har problemer med denne muskel også er udredt neurologisk og at det er triggerpunkter der sender reflekssmerter til ansigtet/kraniet. Jeg bliver utrolig lettet – måske er den skylden til det hele og måske er jeg nu på rette vej med kiropraktoren.
d.8/5 vender jeg tilbage til arbejdet. Jeg er ikke på toppen, men jeg mærker en lille bedring i form af at jeg kan mere og har lidt mere energi. Dog vågner jeg fortsat med sygdomsfornemmelse i hovedet, tinnitus, synsforstyrrelserne, altid varm i panden, hovedpine, men nu også med tryk mellem tindingerne – som jeg ved indikerer spændingshovedpine.
d.16/5: trods flere behandlinger hos kiropraktoren, får jeg det dårligt igen med de samme symptomer som før. Dertil fryser/sveder jeg konstant og har heftig nattested. I to uger har jeg det som om at jeg har influenza, men i stedet for pandehovedpine, har jeg nu et stort pres mellem tindingerne.
d.24/5: får jeg det værst siden indlæggelsen. Det bliver igen svært at arbejde og igen sådan at jeg kun lige når hjem og sover hele aftenen med kvalme og hovedpine.
Jeg har læst flere historier på internettet som passer på min ift. Kronisk spændingshovedpine – særligt fordi det ikke føles som en `klassisk` hovedpine, men et tryk, hvor intet smertestillende hjælper. Jeg har læst mig til at disse kvinder (efter flere år) fik hjælp på hovedpinecenteret i form af fysioterapi og antidepressiv for spændingshovedpine. Jeg håber derfor at jeg kan få en henvisning af min læge til hovedpinecenteret. Men selv om denne diagnose i mange henseende passer på trykket i mig hoved, er jeg fortsat uforstående overfor den konstante sygdomsfornemmelse i hovedet, trykket bag næsen og bihulerne og de konstante influensagtige symptomer! Det undrer mig ikke, hvis det hele hænger sammen, men jeg aner ikke hvad jeg skal stille op længere.
Jeg føler mig alt for ung og frisk til blot at opgive, blive kronisk smertepatient og sygemeldt på ubestemt tid. For blot fire måneder siden levede jeg et liv hvor jeg var glad, frisk og sund. Jeg lever et simpelt og sundt liv hvor jeg cykler, griner, leger og elsker mit arbejde. Jeg føler mig hverken stresset eller depressiv, jeg vil for alt i verden bare gerne have mit liv tilbage.
Jeg håber inderligt at i har tid til at læse min lange historie og at i har et bud, en idé eller blot et godt råd.
Jeg venter pt. På blodprøver for skjoldbugskirtel (igen), allergitest og zoneterapi.
De bedste hilsner,
Iben
Log in eller Registrér for at kommentere.