Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Skedelugt og gult udflåd

Redigeret 7 december, 2015, 06:30 i Underlivsbetændelse
Hej allesammen
Jeg har den seneste uges tid, haft en uudholdelig lugt i skeden og ualmindelig meget udflåd! Udflådet er tykt, klumpet og gult. Der kommer så meget ud, at jeg skifter underbukser 3 gange dagligt.... Jeg har searchet lidt efter det på nettet, og er kommet frem til at det skal behandles med antobiotika da det er unormalt og ikke forsvinder af sig selv. Jeg har hellere ikke fået mestruation denne måned

Det skal lige siges, at jeg synes det er SÅ pinligt at tale om, at jeg ikke kan få det sagt til min læge, og hvis jeg ville sige det, får jeg først en tid om 2 uger grundet travlhed. Så kan jeg selv købe antibiotikaen eller noget andet, på apoteket?
Forresten så er jeg 19 år, hvis det skulle have nogen betydning.

Kommentarer

  • Indstillinger
    Man bør aldrig - ALDRIG - indtage antibiotika, uden det er ordineret af en læge, og i lige præcis den dosis, der vurderes, man skal have.

    Jeg tror desværre godt, man vil kunne finde antibiotika på nettet et sted og købe det sådan uden videre, men det kan betyde, at man udvikler resistens overfor midlet, hvorfor det kan være fatalt - ja, livsfarligt - hvis man en dag bliver så syg, at man har brug for det.

    Nu er den slags sådan set din læges arbejde, hvorfor det det ikke er pinligt at være syg i sine kønsdele.

    Men - jeg vil mene, at det sagtens kan være noget, din læge givet kan klare uden at skulle se på dig, hvorfor jeg foreslår, at du skriver en e-mail konsultation og fremlægger dit problem der, på samme måde som du har gjort her.

    Bevares - der kan så godt lige gå nogle dage, før du får svar, men så får du en ordentlig og faglig vurdering - og også besked, om du skal have antibiotika.

    Husk - antibiotika kan i øvrigt godt ødelægge den naturlige bakterieflora i din skede, hvorfor det ofte er en god ide at tage f.eks. Vivag stikpiller, der fås i håndkøb - og lige præcis disse er måske en god ide at starte på, indtil du får besked fra lægen.

    Måske - og forhåbentligt da - er der andre her på forum, der kan fortælle dig, hvad det måske er, da den slags ikke er helt ualmindeligt, men jeg foreslår alligevel, at du kontakter lægen. Jeg foreslår også at du f.eks. lige taler med din mor om det. Hun kan måske også komme med et godt råd.
Log in eller Registrér for at kommentere.