Har det svært med min eksmands kæreste

Merete24

Intet

lotte123

Det er nu snart to år siden, din mand kom og sagde, han ville skilles. Det lader til at både du og han – i hvert fald nu - egentligt har det helt fint med den beslutning; han bor med sin kæreste, du har en, som du er glad for, og som du måske snart flytter sammen med.

Vel var det da givet hårdt, da det skete, vel var det svært – men hvor længe vil du selv bruge energi på det, der skete den gang? Du erkender endda, at du er glad for, han ikke din mand længere? Vi kan da diskutere, om det var pænt af din mand, at han nægtede, at det var fordi, han havde fundet en anden, men man kan måske også se det, som et – måske misforstået – hensyn til dig? At han fandt det ”skrapt” nok at fortælle, at han ville skilles? Måske han, når han havde meldt dette ud, ikke mente at han længere behøvede at give dig forklaring på, hvad han ville med sit liv efter skilsmissen.

Hvem siger, at hans kæreste rent faktisk ikke prøvede at holde sig væk til han havde fået klare linier?

Men – som nævnt – I er alle sammen kommet videre; alligevel bruger du ca halvdelen af dit indlæg på det, der skete den gang.

Til det du måske mest beder om input til: Din eksmand har nu en hverdag med sin nye kæreste – en hverdag som jeres børn vel sagtens er en del af. Ligeledes har du en hverdag med din nye kæreste, og i og med I planlægger at flytte sammen, så vil I vel også få en hverdag som børnene også gerne skulle være en naturlig del af.

Ligegyldigt hvordan det vendes og drejes, så er du og din eksmand forældre til disse børn, og der kommer masser af situationer fremover, hvor I skal være i stue sammen, og det gerne på en god og afslappet måde – og nu ER der jo altså nye partnere, som bør kunne falde ind på samme afslappede måde.

Jeres børn har fritidsinteresser, som de naturligvis gerne vil have, at begge deres forældre følger med i; der kommer diverse skoleafslutninger, konfirmation - senere skal de giftes, have børn osv osv., og hvis det hver eneste gang skal være enormt akavet, fordi du ikke kan være i stue med din eksmands kæreste – at det omhyggeligt skal aftales at nu skal mor med og ikke papmor – og omvendt – ja, så ender I alle sammen – og vel sagtens især jeres børn – med at føle, at det hele bliver et nummer FOR anstrengende, og på et tidspunkt orker de det ikke mere, og vil derfor begynde at vælge den ene forældre fra. Da det er dig, der har det sådan, som du fortæller, vil det med stor sandsynlighed også blive dig, der bliver taberen.

Jeg synes, du skal prøve at arbejde med at vende det her positivt. Vær dog glad over at din eksmands kæreste vil dine børn og vil dem positivt, glæd dig over, at hun gider deltage i svømmehallen og heppe på dine børn. Ville det ikke såre dig, hvis din kæreste fortalte dig, at han da ikke ville gide at bruge mere tid end højst nødvendigt med dine børn? At hvis du skal til noget med børnene, så bliver han hjemme?

Vær dog glad over, at I har et godt samarbejde omkring jeres børn, at din eksmands kæreste øjensynligt holder af dem og vil dem det bedste.

Jo – når man nu er skilt og den ene – eller som i dette tilfælde – begge har fundet en ny kærlighed her i livet, så kan der da være ting, der er noget akavede, men der må man som den voksne sluge nogle kameler, og stille op – fordi man gerne vil være der for sine børn.

Dit største problem er, at denne kæreste var hende, han valgte dig fra for, og at ”hun ikke kunne holde sig væk til han var flyttet ud” - og det er det, du nok rent faktisk ikke ved, om hun også helst ville have gjort.

Jeg synes, det er dig, der bør række hånden frem – I skal vel ikke blive hjerteveninder, det er der ingen, der forlanger, men det vil være til alles fælles bedste – ikke mindst til stor glæde for jeres børn, om I netop kunne mødes på en afslappet og positiv måde – alle fire, både du din mand og begge jeres kærester sammen med børnene.

For mig at se handler det her kun om din stolthed, der kan få en lille ridse – og hvad betyder det dog, hvis resultatet kan være et hyggeligt afslappet forhold, hvor ikke mindst jeres børn kan slappe af og nyde den bonus at have hele fire ”forældre”, der holder af dem – og har det rart med det – sammen?

Lissen08

Når man lader sig skille, oghvis manhar børn, så erdet egoistisk, hvis man ikke senere kan ses ved f.e.x mærkedage m.v. Det skylder man sine børn. Her må man vise, hvem der er den voksne!