Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Min kæreste sover tungt

Hej.
Jeg er ved at blive vanvittig at af min kæreste sover tungt.
Han sætter gerne en 4-5 alarmer på hans telefon, som han ikke vågner af.
Det er en kamp hver eneste morgen at få ham op, og jeg skal ligge og råbe og ruske i ham før han reagere lidt, så kan han sætte dig op og sove videre. Hvis han da ikke bare vender sig om og sover videre.
Kan man gøre noget?
Han har tit problemer med at falde i søvn om aftenen, og ligger gerne et par timer vågen før han sover.
Han ryger omkring en pakke cigaretter om dagen
Arbejder på en fabrik hvor de pakker paller, og skal op kl 5 (han har haft flere jobs, men alle fysisk hårde)
Spiser aftensmad omkring kl halv 8
Drikker sommetider sodavand om aftenen
Vi går typisk i seng kl 23
Han er normalvægtig

Dette ødelægger min start på dagen, da jeg ligger vågen så jeg er sikker på at han kommer op. Hvilket gør at jeg så er træt når jeg skal op.
Jeg er gravid i 22 uge, og jeg er bange for at det ikke bliver bedre inden jeg føder, så babyen også vågner af alt det larm om morgenen.

Kommentarer

  • Indstillinger
    Du er hans kæreste, ikke hans mor - og man må vel formode at han også er voksen?

    Det er ikke dit ansvar, at han ikke kan vågne om morgenen, det er hans, og det ansvar må han altså også se at få påtaget sig, men det behøver han jo ikke så længe, du passer det for ham.

    DU har det vældigt dårligt med det her - DU får ødelagt din nattesøvn - DU har alle problemerne. Hvad med ham? Hvad gør han?

    Hvordan når han har fri? Sover han så hele fridagen væk - eller hvad?

    Han må da finde ud af, hvad hans søvnbehov er, og så indrette sin hverdag efter det, men det må han virkelig selv tage ansvar for. Det virker noget underligt, at han går i seng kl. 23. når han skal op kl. 5. Seks timers søvn, hvor han måske har svært ved at falde i søvn de første par timer - er jo alt, alt for lidt. Men - helt ærligt - det burde han altså selv kunne finde ud af. Det kunne også være, han skulle spise sin middag noget tidligere, så maden kan falde til ro i maven før han skal sove.

    Måske han skal gå en tur til lægen - det kan f.eks. være han lider af søvnapnø, der gør at hans søvn er dårlig, og han derfor sover tungt om morgenen - eller der er noget andet i vejen, som der kan gøres noget ved.

    Så - forlang at han selv tager ansvar for at komme op. Han ved vel, hvad det koster, hvis ikke han møder på sit arbejde? Der findes mange forskellige vækkemekanismer - og givet også en, han kan bruge.

    Så længe du er hans mor og accepterer, at du skal holde dig vågen for at sørge for at han kommer op, så behøver han jo ikke selv gøre noget, vel?
  • Indstillinger
    Lotte skal ikke være ene om at mene dette. Det gør jeg sandelig også. Det er og bliver hans eget ansvar og så længe du er hans "mor" bliver det bestemt ikke bedre.
    Og snart har du to børn at tage dig af, hvor I burde være to om ansvar og glæder. Du får ansvaret helt og holdent. Tag "skeen" i en anden hånd, så han bliver voksen.
  • Indstillinger
    Jeg ved godt, at denne debat er gammel. Vil dog lige pointere: jeg er selv en af dem der sover så tungt at jeg næsten er umulig at vække.
    Jeg kan sove 20 timer i streg, være vågen i 3, for derefter at gå ind i sengen og sove yderligere 12 timer væk.
    Det er ikke vores mening at vi ikke kan komme op.
    Vi sover virkelig så tungt, at intet hjælper.
    Jeg er lige blevet fyret fordi jeg sov over mig.
    Og det har jo aldrig været min mening at blive fyret pga af dette.
    Vil sige sandheden: for folk der sover tungt; er søvnen vores værste fjende.
  • Indstillinger
    "Jeg kan sove 20 timer i streg, være vågen i 3, for derefter at gå ind i sengen og sove yderligere 12 timer væk."

    Et sådant søvnmønster handler ikke om, at du sover for tungt men om, at der da må være noget helt galt.

    Du nævner intet om, hvorvidt du har været ved læge med det her problem, for der bør du da henvende dig.
  • Indstillinger
    Når barnet er klar, jeg er sikker på han vil ændre sig
Log in eller Registrér for at kommentere.