Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Kørsel ved samvær

Redigeret 7 februar, 2011, 04:46 i Enlig far eller mor
Da vi blev separeret flyttede min eksmand til en anden by 80 km væk. Jeg skal sørge for at køre børnene ned når de skal på besøg hver anden weekend - og bruger 2½ time på kørsel på det. Det kan være stressende når jeg først er hjemme med børnene kl 16 og så skal nå at få dem afleveret så de kan spise aftensmad sammen med faderen.
Hverdagen er travl med skole/job, lektier og sport. Drengen går til sport tirsdag og torsdag og datteren om onsdagen. Datteren går i en klub, så jeg har 20 km kørsel, da faderen ikke vil køre hende til sport de lørdage han har hende - og i den lokale klub er der kun træning lørdag de næste 2 år. Men er i øvrigt meget obs på at de går til en sport!!
Så tirsdag, onsdag og torsdag er travle dage - mandag plejer jeg at gå på aftenskole, men har droppet det i år. Hver anden fredag skal jeg så jage med børnene, så vi kan komme afsted i ordentlig tid - og lektielæsning er der ikke tid til inden vi kører - og faderen gør det ikke! Så det må jeg gøre med børnene søndag aften, når de kommer hjem igen. Der er de som regel ret trætte. Jeg har prøvet at sende bøgerne med ned, men ikke alle kommer retur og så mangler de dem i 2 uger. Har prøvet at tage et par kopier af læsebogen, så de kan læse dernede, men han har ikke tid. Har en enkelt gang læst med den ældste og så ladet ham læse med søsteren (de er 7 og 8 år gamle) - så kunne han lige selv gå i bad imens lektielæsning blev overstået.
Nu overvejer jeg at søge om at faderen selv skal stå for kørslen, da det var ham der flyttede i sin tid. Har fået at vide på statsamtet, at blot det giver 2-2½ times kørsel (og det har jeg), så er der mulighed for at han selv skal sørge for at hente og bringe børnene. Det ville give mig mulighed for at få læst lidt lektier med børnene mens vi ventede på at de blev afhentet - og så klare resten efter aftensmaden om søndagen.
Er der nogen af jer, der har prøvet/har fået medhold i at faderen skulle hente og bringe pga afstand??

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hvis statsforvaltningen har udtalt at dit tidsforbrug eller omkostning til transport har et omfang, så faderen kan pålægges al transport,ja så er det vel ligetil? Når nu det er statsforvaltningen, som kan fravige princippet om at hver forælder står for ½-delen af transporten?? Men det beror altid på en konkret, skønsmæssig vurdering fra Statsforvaltningen.

    I øvrigt er det som udgangspunkt samværsforælderen, der skal hente børnene til samvær og bopælsforælderen, der skal afhente dem fra samvær. Det ville vel give jer den ønskede tid til lektielæsning fredag eftermiddag - om ikke anden frem til at faderen evt. pålægges al transport.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... x?id=32075
    afsnit 6.1.1.2 'Den ene forælder vælger at flytte'

    Held og lykke med det - synd at faderen ikke forstår, hvad der er til børnenes bedste.
  • Indstillinger
    Kære mor til 2.

    Til trods for, at jeg forstår din frustration og håber det bedst for dig så håber jeg ikke du får din vilje og får pålagt din eks den ekstra kørsel. Jeg har selv været i by- og landsret i forhold til bopæl og kørsel idet min eks flyttede 350 km væk, da hun mødte en anden. Jeg tabte både bopælsretten og kørslen, idet vi skal dele kørslen. Loven siger ellers at man som udgangspunkt skal dele kørslen, men hvis den ene part flytter længere væk så det både tidsmæssigt og ressourcemæssigt bliver en større udgift for den anden part kan denne blive pålagt at køre en del ekstra. 700 km. frem og tilbage var i mit tilfælde ikke nok til at man valgte at pålægge hende noget ekstra kørsel. Så hvis der skal være lighed for loven kan din eks ikke blive pålagt ekstra kørsel - men som jeg også erfarede er dette sjældent tilfældet. Der er ihvertfald masser af eksempler hvor manden er blevet pålagt at køre 2/3 dele, 3/4 dele eller hele kørslen. Men derfor burde din eks stadig tage noget ansvar overfor børnene.

    Mvh.
Log in eller Registrér for at kommentere.