Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Helvedesild=postherpetisk neuralgi

Redigeret 21 februar, 2018, 10:40 i Kroniske smerter
Den 15. maj 2009 (fredag)startede smerterne ved skulderblad og ved brystben øverst i højreside. I tre døgn havde jeg ulidelige smerter.Gik til læge mandag morgen, var selv 98% sikker på, det var Helvedesild. Lægen sagde nej og gav mig henvisning til fysioterapeut! Næste morgen var udslættet der. Var hos læge igen og fik antivirale piller. Måtte ringe flere gange til vagtlæge og fik stærkere piller. Udslættet forsvandt hurtigt. Fik igen antivirale piller. Smerterne var der stadig. Havde bl.a. et akut anfald som om der var kortslutning i højre side af kroppen. Fik senere af en anden læge (som kendte til sygdommen) pillerne Gabapentin. Dem tager jeg nu på 5. måned sammen med Saroten (1 pille om aftenen). Gabapentin 300 mg tager jeg 5 - 6 stk om dagen. Har stadig mange smerter, især ved bevægelse. Kan sove nogenlunde uden smerter.
Har været på smerteklinik hos anæstesiolog. Fik blokade - gjorde det blot værre. Dernæst prøvede man akupunktur - her fik jeg det også værre. Disse injektioner har altså blot irriteret nerverne i stedet for at bedøve dem.
Hvis andre har erfaringer med denne sygdom, vil jeg gerne høre herom, og naturligvis vil det glæde mig usigeligt, hvis nogen kender et effektivt middel, som kan tage smerterne.
Nordbakke1

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej stakkels du.

    Din historie minder om min. Jeg kom for sent til behandling for Herpes Zoster, da vagtlægen sagde, det var en nerve, der var i klemme. Fik en masse akupunkturbehandlinger hos en smerteklinik + Lyrica, som ikke hjalp. Så gik jeg med en TENS maskine, der afhjalp lidt. Var til en masse undersøgelser hos alle mulige læger, som kun kunne give mig ret i, at det var Herpes Zoster. Blev bl.a. henvist til en hudlæge ca. 1 år efter, som var så kvik at sende mig til blodprøvetagning på sygehuset. Ud fra prøverne kunne man se, at jeg havde Herpes Zoster, som nu havde udviklet sig til postherpetisk neuralgi, da jeg ikke fik Zovir i tide. Mødte en meget sød smertelæge, som prøvede 3 gange akupunktur på en speciel måde, som ikke hjalp. Derefter ordinerede han 2 slags medicin, som bestod af Noritren og Amitriptylin, som egentlig var til depressive personer, og personer der havde epilepsi. I små doser har de en sidevirkning = smertelindring, ikke helt 100%, men så meget, at du kan holde ud at være til og pludselig kan leve igen. Denne lidelse betragter man nærmest som kronisk, men smerterne aftager lidt med tiden. Spørg Carsten Vagn-Hansen på dsg net, han ved en masse og har gode råd. Du kan evt. købe L-lysin, som også har en virkning mod nervelidelser. Læs om Arginin (som man helst ikke må få for meget af) og L-lysin på nettet, der står en masse, men undgå de nemme løsninger, for der er ingen. Du kan læse om hvilken mad, der indeholder L-lysin og Arginin, som er vigtige aminosyrer. Pøj pøj og rigtig god bedring.

    Efterårshilsen

    Jette 61 år
  • Indstillinger
    Hej Jette.
    Tak for dit medfølende indlæg. Jeg tager stadig Gabapentin, og så vidt jeg ved, skulle det øge ens smertetærskel. Min læge har forklaret, at påvirkning af nerverne er forskellig fra menneske til menneske, ligesom nogle får en påvirkning på de dybereliggende nerver, hvorimod de yderligtliggende nerver ikke påvirkes i samme grad.
    Jeg har det især slemt om morgenen, så snart jeg står ud af sengen. Da min nervebetændelse sidder ved brystbenet - og breder sig til hele højre bryst og under armen op mod skulderbladet, - er det hver morgen meget pinefuldt at tage tøj på, ligesom jeg også skal spekulere meget over, hvad tøj, der er rarest at tage på. Op ad dagen kan jeg nogen gange have det tåleligt, - men hen under aftenstid bliver smerterne værre igen. Jeg er 68 år og pensionist og er derfor ikke nødt til at skulle ud af døren hver morgen for at passe mit arbejde. Jeg ved slet ikke, hvordan det havde kunnet lade sig gøre. Det er jo om at finde de små lyspunkter der er! Alle siger, at det en dag holder op, men hvornår?
    V.h. Nordbakke1
  • Indstillinger
    Hej.
    Jeg har haft eftersmerter til helvedesild i over 10 år. Går det aldrig væk?
Log in eller Registrér for at kommentere.