Indstillinger
Hjælp?
Hej
Jeg er en 15-årig dreng og mine forældre blev skilt, da jeg var meget lille og kan derfor ikke huske noget fra det.
Jeg har altid boet ved min Mor, men det har i rigtig mange år været mit største ønske, at bo hos min Far.
Jeg kommer ved min Far hveranden weekend og det er det sted jeg føler som mit hjem. At være ved min mor og alt andet er bare pligter såsom skolen.
Min Mor og jeg skændes hver dag og hun er dum som en dør. Helt seriøst, hun er psykopatisk uintelligent.
Jeg føler, at jeg har det bedre ved ham og han bor bedre og det er sundere for mig og, at mit live ville være perfekt hvis jeg boede ved ham og hans kone som er rar.
Jeg tænker på det hver dag.
Men jeg har aldrig sagt det til nogen i alle de år jeg har ønsket det. Jeg har ikke turdet fordi, at jeg ved ikke hvordan man skal sige sådan noget.
Jeg har ventet i lang tid på det rigtige tidspunkt på at sige det, men hele tiden siger jeg til mig selv at det ikke skal være nu.
For et stykke tid siden fordi at jeg havde prøver i skolen og nu fordi at der er sommerferie og der er sådan en god stemning.
Men på den anden side ville jeg gerne få det ordnet før skolen starter efter sommerferien.
Min Mor har ingen kæreste kun hendes og min hund.
Hvordan siger man til sine forældre at man vil flytte til den anden? Jeg har undersøgt alt med bustider og sådan noget for at komme i skole og andet.
Hvordan siger man til sine forældre at man vil flytte fra den ene til den anden?
Jeg er en 15-årig dreng og mine forældre blev skilt, da jeg var meget lille og kan derfor ikke huske noget fra det.
Jeg har altid boet ved min Mor, men det har i rigtig mange år været mit største ønske, at bo hos min Far.
Jeg kommer ved min Far hveranden weekend og det er det sted jeg føler som mit hjem. At være ved min mor og alt andet er bare pligter såsom skolen.
Min Mor og jeg skændes hver dag og hun er dum som en dør. Helt seriøst, hun er psykopatisk uintelligent.
Jeg føler, at jeg har det bedre ved ham og han bor bedre og det er sundere for mig og, at mit live ville være perfekt hvis jeg boede ved ham og hans kone som er rar.
Jeg tænker på det hver dag.
Men jeg har aldrig sagt det til nogen i alle de år jeg har ønsket det. Jeg har ikke turdet fordi, at jeg ved ikke hvordan man skal sige sådan noget.
Jeg har ventet i lang tid på det rigtige tidspunkt på at sige det, men hele tiden siger jeg til mig selv at det ikke skal være nu.
For et stykke tid siden fordi at jeg havde prøver i skolen og nu fordi at der er sommerferie og der er sådan en god stemning.
Men på den anden side ville jeg gerne få det ordnet før skolen starter efter sommerferien.
Min Mor har ingen kæreste kun hendes og min hund.
Hvordan siger man til sine forældre at man vil flytte til den anden? Jeg har undersøgt alt med bustider og sådan noget for at komme i skole og andet.
Hvordan siger man til sine forældre at man vil flytte fra den ene til den anden?
Kommentarer
Det lyder ret kompliceret. Først og fremmest lyder det ikke som om dig og din mor har nogen god og åben dialog (det er ikke din skyld det er de voksnes ansvar at sørge for dette).
Kender du nogen voksen som du har total tillid til ?? Det kan være mormor eller moster eller lign - helst en som kender din mor (eller allerhelst begge dine forældre). Så kunne det være en fordel at starte med at lufte dine tanker dér.
Endelig skal du sørge for at have din far med. Det ville være for ærgerligt at sætte en masse i gang som uden tvivl vil gøre nogen ked af det for så til slut at finde ud af at det slet ikke kan lade sig gøre...
/Mig - mor til 3 'dele-drenge'
Det er ikke unaturligt, at du har disse problematikker. Du bor med din mor og du er i pubertet.
Det er ok, at du har et behov for en far i dagligdagen.
Sidegevinsten ved, at bo hos din far kunne jo også gå hen og blive, at du genvinder respekten for din mor.
vh Sanne
Det er første gang i lang tid at jeg er logget ind her.
Jeg står ved et svært sted i livet ligenu, og kommer til at tænke på hvor meget både min mor og min far har gjort for mig uden at jeg har sat pris på det. Det gør jeg nu.
Tak for svarene, og for at I tog det seriøst.
Ved ikke om du kommer ind og kigger herinde igen, men har lige nogle spørgsmål.
Lige nu er jeg 15 år, og står i den situation som du også gjorde.. Hvad blev løsningen?
Jeg er selv så nervøs for at nævne noget.. Bor hos min far alene, han har ingen kæreste.. Har boet hos ham i 6 år, og kun set min mor hver anden weekend, men vil nu gerne bo hos hende. men min far er skuffet hvis jeg nævner noget om det.. Jeg har altid så dårlig samvittighed, og er bange for at skuffe dem begge. min mor vil gerne have jeg kommer derover, for hun ved jeg ikke har de så godt, og jeg er bange for det også skuffer hende, når jeg stadig bliver hos min far..
Dagligdagen er anderledes. Det bliver også hverdag med pligter hos din mor. Bare en tanke.
Men ellers kunne du da sige til din far, du gerne vil prøve at bo hos din mor. Han bliver sikkert lidt skuffet, men han vil også dit bedste.
Det kunne jo også være han ville nyde sin frihed, når han har vænnet sig til tanken. Hvem ved.